Lix: 20
”Kom,” siger jeg. 
Vi finder en blød sofa i bunden af loungen og sætter os. Aske kigger rundt, tydeligt imponeret. 
“Blåt hår og,” han ser på champagneflasken, “tyv. Jeg er kommet i virkelig dårligt selskab.” 
“Jeg stjæler kun fra de rige og giver til de fattige. Og i dette tilfælde er det mig,” siger jeg og åbner den grønne flaske. “Men hvis du hellere vil vente artigt 
nede i gaten, er du mere end velkommen.” 
“Nej nej, jeg vil gerne være uartig. Sammen med dig.” 
Da han siger det, risler det ned ad min ryg.