Den falske affære

„Det her er feriesex, ikke?“ siger jeg åndeløst, da hans tænder strejfer mit øre.

„Lige præcis.“ Han trækker sig væk længe nok til at løfte hofterne og hjælpe mig med at skubbe hans jeans ned ad benene, før han vender tilbage til min mund. „Sex er ligesom kalorier.“

Kys.

„Tæller ikke, når man er på ferie.“

Kys.

„Mens vi var ovre hos Gio i sidste uge, så du på mig og tænkte: ’åh, han kan garanteret godt lide analt’.“

„Jeg tror, det var den måde, du spiste en clubsandwich på i onsdags,“ siger hun spøgefuldt.

At blive besat af et boyband er forventeligt. At tigge sine forældre om en pony eller en enhjørning er normalt.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været normal. Mig? Jeg var besat af seriemordere.

Reid Campbell – en af de førnævnte helt igennem platoniske bedste mandevenner, grunden til, at vi er her og fester i aften, og en mand, hvis genetik aldrig fattede, at det er unfair at være både højt begavet og hamrende flot – smiler smørret til mig hen over bordet.