Høst og Søn

NOORA: Hej er det her Wilhelms nr?
WILLIAM: Noora?
NOORA: Ja hej
WILLIAM: Aaaw du har ladet din telefon op <3 For min skyld?
NOORA: ok nørd
NOORA: Jeg må bede dig om en tjeneste
WILLIAM: ok? Anything for you bby
NOORA: Du skal ikke kalde mig bby
WILLIAM: Ok modtaget
WILLIAM: Hvad med hunny?
NOORA: Nej
WILLIAM: My love? Eller lover?
NOORA: seriøst
WILLIAM: Anything for you lover
NOORA: kæft hvor er du kikset
WILLIAM: Haha!!
WILLIAM: ok så kalder jeg dig bare noora
WILLIAM: Noora Amalie Sætre
NOORA: Fedt
WILLIAM: Hvad kan jeg gøre for dig?
NOORA: Er du sød at sige undskyld til Vilde for det du sagde om at hun ikke var lækker nok
WILLIAM: hvorfor det?
NOORA: Fordi det sårede hende rigtig meget. gider du please bare gøre det
WILLIAM: tror ikke det er så smart
NOORA: Selvfølgelig er det smart er du klar over hvor sygt ked af det hun blev? Du burde have sagt undskyld for længe siden. Eller for det første burde du aldrig have sagt det! Hvem går rundt og siger sådan noget??? Det er helt utrolig røvhulsagtigt at sige
WILLIAM: Ok hvis det er så vigtigt for dig
WILLIAM: har du hendes nummer?
NOORA: Nej du skal ikke ringe til hende!!
WILLIAM:?
NOORA: det virker jo totalt underligt, det skal virke naturligt sådan så det kommer fra dig. Og du må ikke sige at det er mig der har bedt dig om det! Kan du ikke bare sige det på skolen?
WILLIAM: Efter jul kommer jeg ikke på skolen mere
NOORA: Hvad med til juletræstændingen på fredag?
WILLIAM: Ait
NOORA: Lover du at gøre det?
WILLIAM: Lover
WILLIAM: Tager du så med mig på date?
NOORA: Nej
WILLIAM: Oouch
WILLIAM: du er cold
NOORA: Ok whatever
NOORA: EN kort date
WILLIAM: Lover?
NOORA: Lover

Guderne er ikke noget at frygte. Døden er ikke noget at være bekymret for. Det gode er nemt at opnå. Det frygtelige er nemt at udholde.

Hvis menneskets hjerne var så enkel at vi kunne forstå den, så ville vi være så dumme, at vi alligevel ikke forstod den. Hilsen far.

Kants pointe er, at den i hvert fald ligger i os. Han er for så vidt enig med Hume i, at vi ikke kan vide noget sikkert om hvordan verden »i sig selv« er. Vi kan kun vide hvordan verden er »for mig« – eller altså for alle mennesker. Det skel som Kant drager mellem »das Ding an sich« og »das Ding für mich«, er hans vigtigste bidrag til filosofien.

– Jeg er ikke så stiv i tysk.

– Kant trak en vigtig skillelinje mellem »tingen i sig selv« og »tingen for mig«. Hvordan tingene er »i sig selv«, kan vi aldrig få nogen helt sikker viden om. Vi kan kun vide hvordan tingene »viser sig« for os. Til gengæld kan vi forud for enhver erfaring sige noget om, hvordan tingene opfattes af den menneskelige fornuft.

Hegel afviste at der eksisterer nogen »sandhed« over eller uden for den menneskelige fornuft. Al erkendelse er menneskelig erkendelse, mente han

En almengyldig beskrivelse af menneskets natur eller menneskets »væsen« er absolut uinteressant for Kierkegaard. Det er den enkeltes eksistens som er væsentlig. Og mennesket oplever ikke sin egen eksistens bag ved et skrivebord. Det er når mennesket handler – og især når vi foretager vigtige valg – at vi forholder os til vor egen eksistens.

Kierkegaard sagde også at sandheden var »subjektiv«. Han ville ikke dermed sige, at det er lige meget hvad vi tror eller mener. Han mente at de virkelig betydelige sandheder er personlige. Kun den slags sandheder er »en sandhed for mig«.

– Kan du nævne

Jeg havde drømt om en piges bløde, bløde læber og hendes duftende hud – og så var mit første tungekys fyldt med kradsende skægstubbe, aftershave og mandelugt! Det var slet, slet ikke sådan, det skulle have været.

Kapitel 1 – Om mad i næsen
Lad mig sige det, som det er. Min mor har ikke været specielt heldig med sine børn.
Og nu tænker du nok straks »arh okay« og »vær nu ikke så grov mod dig selv«, men det passer. For først kom Mikala, som er hjerneskadet, og de rendte konstant til undersøgelser og møder – og gør det for øvrigt stadig, selvom Mikala i dag er fyldt nitten. Så skred Mikalas far, Bjarke, til Holland, og mor mødte i stedet min far, og så kom Honey, altså mig. Med læbeganespalte og utallige operationer og mad, som satte sig fast i næsen, da jeg var lille.
Jeg lignede ærligt talt et monster. Bestemt ikke den nuttede, fine, lyserøde baby de fleste går og drømmer om. Og selvom jeg er sluppet billigt i forhold til mange andre med læbeganespalte, så kommer man ikke uden om, at jeg ikke er for køn at se på. Faktisk det stik modsatte. Min næse er flad og skæv,

over næse og mund. Det er mit underansigt, der er hårdest ramt. Knoglerne og bindevævet omkring mine øjne er ikke vokset så langt ud endnu. Ikke ligesom hos Peter. Når han kiggede på én, var det, som om han gjorde det fra bunden af en skakt.
Penge har jeg ingen af. Heller ingen id. »Den får du ikke brug for mere,« som Patrick sagde, da han rakte hånden ud efter min pung for at låse den inde i det grønne metalskab. Og på en måde havde han vel ret: Mit ansigt gør papirer overflødige