”Det var tidligt på dagen, da de rejsende red ud ad Eisenachs porte, og morgengryet begunstigede Heinrichs rørte stemning. Jo lysere det blev, desto mere lagde han mærke til de nye, ukendte genstande, og da han befandt sig på en høj, og den opgående sol på én gang belyste det landskab, han havde forladt, steg gamle melodier op i den overraskede ynglings sind fra det indre og blandede sig i hans sørgmodige tanker.”

Den tyske mindesanger Heinrich von Ofterdingen drømmer en nat en længselsdrøm om et bæger med en vidunderlig blå blomst. Han bruger resten af sin tid på at finde blomsten, der kommer til at symbolisere selve poesiens væsen.

Novalis’ roman om den middelalderlige mindesanger blev aldrig færdig, men har alligevel haft enorm indflydelse på romantikken i hele Europa. Romanen udkom første gang i 1802, året efter Novalis’ død.

Novalis er pseudonym for den tyske forfatter og filosof Georg Philipp Friedrich von Hardenberg (1772–1801). På trods af at Novalis døde som kun 28-årig, har han sat et enormt aftryk på den europæiske litteraturhistorie. Han er en af de største tyske romantikere, og hans indflydelse ses i romantikken i blandt andet Danmark, England og Frankrig.