Jens Henrik Jensen

White sad bomstille og gloede ud over ådalen.

spejlet, at sættet af forlygter var lige bag ham. Det var hans livvagt.
Manden, der officielt ikke havde noget navn, men var gået med til kaldenavne

Hør her ... Tanker? Sætter det tanker i gang? Ja, gu gør det så. At krig er noget lort! At svedent menneskekød stinker. Det lærte jeg på tredjedagen. Som ung kn

var stadig klinisk. Hvis der eksisterede et smil i Margrethe Francks mundvig, var det godt skjult. Han hældede til, at

overskyet, ligesom det havde været det meste af dagen. Så månen ville ikke genere ham.
Det var kun ganske få dage siden, han havde kravlet rundt i det høje græs om natten med dolken i munden derude ved Lindenborg Å. Nu lå han h

Corfitzens titel på sit velkomstindlæg lød kort og godt “Gøglervældet”. Han begyndte at læse:
“Joseph de Maistre, der var en yderst intelligent sagfører, diplomat, forfatter og filoso

Hvad er der, Sune?
– Ham hér rører på sig. Det er så fuckin’ langt ude. Væddeløb med handicappede – i

ejede flere byggeselskaber, tre herhjemme og ét i Spanien, Frederiksen Construcciones. Der står også, at han er en anerkendt developer af turistkomplekser på det s

pegefinger, der hvilede på aftrækkeren.
– Nu kan du vende dig, roligt!
Han var oppe på knæ nu og skulle til at rejse sig op, samtidig med at han langsomt vendte sig mod manden bagved.
Det eneste, han nåede at registre

Lyngen lå mistrøstig hen i brune enklaver mellem bjergfyr og puder af mos. Vinterens regimente kunne stadig anes i form af hengemt sne i dybe skygger og sprækker.
Det eneste, som be