Annette Leleur

uelle jeg

Barbara Carrellas

Og hvis vi genkalder os følelser, der holder os forbundet med fortiden, og disse følelser driver vores tanker, så lever vores krop bogstavelig talt i fortiden.

Laurie sagde til mig: „Jeg fornemmede noget, nogen, en eller anden slags guddommelig tilstedeværelse – og denne bevidsthed var ikke så uvidende om min eksistens og ligeglad med min velfærd, som jeg gik og troede tidligere.

Hun forklarede: „Selv om det kan lyde skørt, var jeg optaget af at give min krop så mange nye og anderledes signaler som muligt, og da det ikke var realistisk at flytte til et stort hus i Hamptonområdet, måtte disse små tiltag være nok.“

Der var ikke længere nogen tegn på hendes tidligere liv tilbage i kroppen.

Jeg ved nu, at jeg ikke havde overskydende energi til at være noget andet, før jeg flyttede min opmærksomhed væk fra min gamle personlighed og mit gamle selv og reinvesterede både den og min energi i et nyt selv.

Som hun udtrykker det: „Jeg ønsker ikke at dømme eller bære nag eller føle mig svigtet på grund af fortiden, for hvis jeg valgte det, ville jeg miste denne følelse af helhed.

Selv om Candace dybt nede i maven vidste, at det ikke var godt for hende at blive under disse omstændigheder, kunne hun ikke slippe den følelsesmæssige afhængighed af det usunde forhold.

Og efterhånden som hun blev forfalden til de stressende følelser, blev dette hendes nye identitet.

Og når hun tænkte på sin kæreste eller talte om deres forhold og beklagede sig over det til familie og venner, betingede hun sin krop gennem et tankesæt, der svarede til disse følelser.