Alpha Forlag

tændig latterligt overdådigt bryllup, får sig et par

Chief Bromden lod som om han var døvstum, altså ikke kunne høre eller tale, fordi, ja, det forstod Tobias ikke helt, men bogen var i hvert fald spændende.

„Er du klar til at tage af sted?“ Fabien smiler. Hun kan ikke huske, hvornår nogen sidst har virket så glad for at se hende – bortset fra hendes kusines hund, da den prøvede at gøre noget temmelig uartigt ved hendes ben.

“Nope,” sagde Folke.

ivet er evigt, tilværelsen kort, men den fælles erindring går ej bort.

Du er ikke længere, hvor du var, men du er altid med mig.

Hendes liv er et smukt minde. Hendes fravær en smertefuld tavshed.

ikke for at græde ved min kiste,
jeg er der ikke, sover ikke.
Jeg er tusinde vinde, der blæser.

Jeg er blevet færdig med min

gere imellem besøgene, hvilket kun er godt, fordi det betyder, at livet fortsætter.

Det bedste ved at besøge min far er det øjeblik, hvor han ser mig, og hans ansigt lyser op, fordi han tror, jeg er min mor.