Anette Brobjerg Knudsen (f. 1957) debuterede som forfatter i 1980 og har sidenhen arbejdet på de kristent orienterede forlag Credo og Unitas. Hun har desuden haft forskellige jobs på Diakonstiftelsen og arbejdet som oversætter og sproglig/journalistisk konsulent i den kristne fagbevægelse. Hendes liv og forfatterskab er præget af hendes kristne værdier, og i 1989 vandt hun Lohses forlags romankonkurrence om en kristen roman for voksne med eventyrromanen Lemmingeland.