Ensomheden er den niårige dreng, som sidder i Svanestolen ved vinduerne i stuen og inden i sig har en udefinerlig, men næsten uudholdelig følelse af ulykkelighed, som han ikke forstår, hvor kommer fra – men som han ikke tør fortælle nogen om. Derfor er han helt alene med den.

I dag kan den 55-årige mærke, hvad der føles som præcis den samme ulykkelighed indeni, men selv om jeg i dag kan fortælle om den til i hvert fald et par af mine nærmeste, hænger ensomhedsfølelsen ved.“