»Ses senere!« Ordene, stemmen, attituden.
Jeg havde aldrig hørt nogen bruge »Ses senere« som farvelhilsen før. Det lød hårdt, kort for hovedet og afvisende og blev udtalt med camoufleret ligegyldighed, som noget der blev sagt af folk der sikkert var ligeglade med om de så én eller hørte fra én igen.
Det er det første jeg husker om ham, og jeg kan stadig høre det for mig den dag i dag. Ses senere!
Jeg lukker øjnene og er tilbage i Italien for alle de år siden, jeg går ned ad den allé der fører op til huset, og ser ham stige ud af taxaen, bølgende, blå skjorte, åben på vid
Jeg havde aldrig hørt nogen bruge »Ses senere« som farvelhilsen før. Det lød hårdt, kort for hovedet og afvisende og blev udtalt med camoufleret ligegyldighed, som noget der blev sagt af folk der sikkert var ligeglade med om de så én eller hørte fra én igen.
Det er det første jeg husker om ham, og jeg kan stadig høre det for mig den dag i dag. Ses senere!
Jeg lukker øjnene og er tilbage i Italien for alle de år siden, jeg går ned ad den allé der fører op til huset, og ser ham stige ud af taxaen, bølgende, blå skjorte, åben på vid
"See you later!" The words, the voice, the attitude.
I had never heard anyone use "See You Later" as a farewell greeting before. It sounded harsh, short of head and dismissive and was uttered with camouflaged indifference, as something said by people who probably didn't care if they saw one or heard from one again.
That's the first thing I remember about him, and I can still hear it for me to this day. See you later!
I close my eyes and am back in Italy all those years ago, walking down the avenue leading up to the house, watching him rise out of the taxi, undulating, blue shirt, wide open
fb2epub
Drag & drop your files
(not more than 5 at once)