døde. Gummitræer, pelargonier, efeuranker – alt sammen dødt og gult og visnet. Det gjorde rummet trist, men jeg kunne stadig ikke se hvad det var min far mente med farligt. Det var bare forladt. Ingen uforklarlige kolde vindpust, ingen gennemsigtige gespenster der lyste fosforgrønt i mørket. Det var også som om alting var