Borgen er på en gang fængslende og monoton. Man venter på et klimaks, der aldrig kommer. Samme tone hele vejen igennem, der efterlader læseren med mulighed for at skabe sin egen fortolkning af situationen. Nogen vil synes situationen for forfatteren er forfærdelig, mens andre vil genkende elementer fra egen monoton barndom og tænke at forældrene måske bliver uretmæssig uretfærdigt beskrevet.... De ‘frygtelige’ elementer bliver ligesom aldrig rigtig synlige....