Brødrene Karamazov er den sidste og fysisk største roman af Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij. Den regnes almindeligvis for hans hovedværk og anses af mange kendere for at være den bedste roman i litteraturhistorien.
Hovedpersonerne er de tre brødre Karamazov, der er meget forskellige, men forbundet i en inderlig kærlighed. Derudover er der et væld af livfuldt skildrede mennesker, hvoraf flere folder sig tilstrækkeligt ud til selv at være hovedpersoner.