Norsk prisbelønnet forfatter, der har skrevet både noveller, digte, skuespil, romaner og filmmanuskripter. Han debuterede i 1976 med digtsamlingen »Historien om Gly«. Lars Saabye Christensen har et særligt (og anerkendt) talent for den fantasifulde historiefortælling.
Lars Saabye Christensen er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by – og til dens kvinder.
Historien om parret Jokum og Synne. Jokum er to meter høj og dumper til eksamen, da han udlægger Kafkas Processen som komedie! Så møder han Nynne fra kollegiet, og livet kan begynde!
En forfatter falder ned fra en scene i Paris. I dette frygtelige øjeblik, mens han strækker armene i vejret og vinker farvel for altid, ser han sig selv stå udenfor Bruns Musikk & Noter på Bygdøy allé, Oslo, og beundre en rød Fender Stratocaster.
Under forberedelserne til sin store jubilæumsudstilling mister den berømte kunstmaler Peter Wihl momentant synet. Begivenheden åbner en afgrund af angst i den midaldrende mand, og da han samtidigt svigter sin 6-årige datter i en fatal situation, begynder hans virkelighed at slå revner.