bookmate game

Skriveforlaget

Skriveforlaget
33Books70Followers
Skriveforlaget blev stiftet i 2008. I januar 2016 slog vi os sammen med forlaget EgoLibris, der er et traditionelt forlag i Allerød, men vi har bibeholdt Skriveforlagets stærke profil og er i dag Danmarks mest erfarne medudgiverforlag.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    «11 fortællinger» er Henrik Svenningens forfatterdebut. Hans fortællinger handler blandt andet om forelskelse, skæve eksistenser, om forskellige sider ved ét af danskernes mest populære rejsemål: Italien; de handler om sex, døden, Gud, musik, spiritualitet og psykologi; de handler om fodbold (i særdeleshed Manchester United og brasiliansk fodbold) og om vin, ja sågar om noget så almindeligt som den danske folkeskole – altså evigt aktuelle emner, alle kan forholde sig til, og skrevet i et let tilgængeligt sprog, der tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser.

    ---

    Henrik Svenningsen (f. 1955) er Cand.mag. i musik og italiensk. Han har arbejdet som gymnasielærer og først og fremmest som musikskoleleder i mange år. I dag er han musiklærer, udøvende musiker (blandt andet i Surrender Cowboys) samt underviser på DTU’s danskkurser. Derudover laver han musik/sprog-undervisningsmateriale til folkeskoler, gymnasier og Lær-Dansk-Centre.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Alt imens den danske politikommissær Anders Kastrup nyder en begyndende kærlighedsaffære med den polske skønhed Anita, kommer han tilfældigt på sporet af et europæisk trafficking-netværk med rødder helt ind i politiets egne kredse. Det bliver en personlig hævnaktion for ham at optrevle det, uanset om metoderne er lovlige eller ej. Anders’ hang til fin mad, god litteratur og ikke mindst kvinder gør, at han ikke altid går ad traditionelle veje – hverken i sit privatliv eller i sin jagt på forbrydere.

    Samtidig i Aleppo i Syrien bliver den unge pige Sumayas forældre dræbt af en bombe. Sumaya beslutter at begive sig mod Danmark for at sikre en bedre fremtid for sig selv og sine to små brødre. Hun begynder den farefulde flugt ud af Syrien op gennem Europa ad Balkanruten, men rejsen bliver uventet afbrudt.

    I A-potentiale spindes trådene mellem den danske politikommissær og den syriske pige sammen i en forskelligartet, men brav kamp mod verdens råddenskab. En kamp, hvor trådene langsomt strammes …
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Da en ung kvinde bliver fundet død i vandet ved færgelejet i Helsingør, giver det ekstra arbejde for drabschef Bengt Langer og hans kolleger hos Nordsjællands Politi. Kvinden har intet på sig, der kan afsløre hendes identitet, og blot et par dage forinden er der fundet en anden ung, død kvinde i et sommerhus i Hornbæk. Begge kvinder ser umiddelbart ud til at stamme fra Balkan, men er der overhovedet en sammenhæng? Og hvor passer mordet i Malmø på en gammel kending fra det kriminelle, jugoslaviske miljø ind i puslespillet? Både Bengt Langers team og journalisten Beate Grehn graver i sagen, der udvikler sig dramatisk fra dag til dag, og hvor meget tyder på, at svarene skal findes i de blodige begivenheder i det tidligere Jugoslavien i slutningen af 90’erne.

    Blodhævn er Inge Weingartes anden krimi om drabschef Bengt Langer og hans team.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Hvad er en original egentlig? Det er et godt spørgsmål. Det er vist nok en, der er anderledes. Dette sagt helt uden kritik – i hvert fald kun positiv kritik.

    Inspektør Morsom – og andre lystige originaler er Steffen Dalsgaards debutbog og en palet af muntre personligheder fra den 90-årige, der husker, at han engang kørte rundt i en veteranbil med kun tre hjul og gik op til toppen af Rundetårn på hænder til sprechstallmeisteren, der bliver afskediget fra Cirkus Childhood. Og til skoleinspektør Mogensen – til daglig kaldet Inspektør Morsom efter den alvorlige Inspector Morse – altså ham fra tv – og mange andre …
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Bjørn Agger er søgt væk fra Station City på Vesterbro i vrede over sin nye chef. I stedet opererer han nu i den nyoprettede afdeling, Task Force One, mod organiseret kriminalitet, og her kommer Bjørn Agger og hans nye team ikke til at kede sig.

    Kriminelle grupper uden hæmninger optrapper deres bestræbelser på at skaffe penge til udvidelse af deres domæner. Østeuropæisk prostitution i Sydhavnen, pengeautomater som sprænges i luften, et større millionkup mod en posttransport, og indvandrergrupper der afpresser folk. Der er nok at se til for Bjørn Aggers Task Force One, og da den italienske mafiagruppe, ’Ndrangheta fra Calabria, rykker mod Nordeuropa og indleder en række kriminelle aktiviteter i samarbejde med en dansk pengegrisk skibsreder, bliver sagerne ikke mindre indviklede.

    Den danske reders skibe benyttes til dumping af kemikalier ved den somaliske kyst, mens mafiagruppen står for salg af kokain til cafeer, fusk med lønsedler og afpresning for at få givtige kontrakter til infrastrukturen i EU, og en gruppe somaliske pirater kaprer fejlagtigt skibet Klare Bork og tager gidsler. Det danske krigsskib Absalon må i aktion, men kan krigsskibet nå det? Og hvem får først fat i den kopi af aftalen mellem skibsrederen og mafiaen, som ligger gemt på et usb-stik i en bankboks – og hvordan?
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Mystikerne har i årtusinder berettet om en frihed og glæde uden grænser – altid til rådighed, når blot vi kan overgive os til det ukendte lys og mørke i os og øve os i at tro, at lyset er stærkest, en tro som styrkes af erfaringen.

    Mystikken er psykologiens og psykiatriens uregerlige søster. Hun er respektløs over for sine yngre brødre, kan og vil selv, går sine egne veje og taler et fremmedartet sprog, som de har svært ved at forstå.

    De noget selvhøjtidelige brødre har hidtil afvist deres mystiske søster. En forsigtig tilnærmelse synes dog på vej. Derfor denne bog, som rummer en aktuel formulering af mystikkens vej – den vej, den dybe grund, hvorpå terapiformer som mindfulness og Acceptance and commitment therapy hviler.

    Forfatter Erik Palle Olesen er læge.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    I IKKE SOM JEG VIL fortæller Pia Stenkilde sin historie om at bruge livet som pilgrimsrejse i hverdagen med op- og nedture, succeser og nederlag, og præstationsangst. Og om hvordan du kan anskue vanskelige livssituationer som lektier, der kan bruges som lærere på livsvejen; og dermed bedre acceptere, når det gør ondt.

    Læs om Pias vej til at bryde igennem sit egos illusion om den perfekte familie, overfladisk lykke i forhold til sine ambitioner om store faglige stillinger, høje uddannelser – og om hvordan hun forsøger at lære at få skabt balance mellem sine tanker og sit hjerte, imellem sin ydre og sin indre verden og strikke livet sammen, så det passer til hende som person i det danske samfund.

    IKKE SOM JEG VIL er en bog om at træne i at turde være i nuet i livet i sin krop. Og om bare at turde hygge sig og finde og nyde de små ting i livet såsom blot at sidde og stirre ud i luften og værdsætte de små kærlighedshandlinger, der er omkring os hele tiden. Det er en bog om tro, håb og kærlighed. Og om at lytte til sine drømme og søge hjælp når det kræves. Den er skrevet med hjertet til hjertet.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Vi er alle produkter af vores familie, vores slægt, vores fortid og samtid — på godt og på ondt.

    Arvesynden skildrer i glimt tre generationer af mænd og kvinder tilbage til besættelsesårene og frem til 2012 — kønsrollerne, fattigdom og misbrug, om at gå egne veje, træde ved siden af i søgen efter identitet og mening. Mænd og kvinder styret af behov og drifter i kampen for at leve, overleve … eller dø.

    Arvesynden er også en roman om det homoseksuelle barn, den første forelskelse, parforholdet, venskaber, BBF’s aktioner, aids — og den insisterende ret til at være den, man er.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Under et halvmaraton i det sydlige Florida besvimer danske Emil og mister fragmenter af sin hukommelse. Værst for ham er, at han ikke husker, hvordan han mødte sin kone, Louise. I sin følgende søgen efter identitet bliver han af sin ufuldkomne hukommelse ført vidt omkring blandt tidligere forhold på en indre og ydre rejse. Men hvor vil rejsen føre ham hen?

    Nøgen hukommelse er en fortælling om en ung mand, der med sin lille familie er udstationeret i det sydlige USA. Om sol og palmer, om delfiner og strand, om lidenskab og kriser.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Bo Ahlquist-Svenningsen begyndte sit misbrug som ung teenager. Allerede som 15-årig vidste han, at han røg og drak mere end de fleste andre, og det blev indledningen til 50 års misbrug af alkohol og benzodiazepiner.

    Kong Alkohol er Bo Ahlquist-Svenningsens erindringer om et forsømt liv, der ellers begyndte godt med en tryg og almindelig barndom. Men også med en fri opdragelse, han ikke formåede at tackle, og derfor blev det kun til perioder med arbejde som underviser, inden han som 38-årig fik tildelt førtidspension. Og derefter fulgte en lang række år, hvor han altid var på nervepiller – og nogle gange så forgiftet af sprut og piller, at det var et sandt helvede.

    I dag er Bo Ahlquist-Svenningsen ædru og benzofri – og har været det siden september 2015. Han har fået noget af sit liv tilbage, og den første frugt af den nye tilværelse er denne erindringsbog, hvor han med sine egne ærlige ord fører læserne gennem sit omtumlede liv.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

    – Så du tror, du kan gemme dig for mig, hviskede han hæst.
    Hvad skulle hun svare? Øjnene kunne ikke blinke, ville ikke, hun havde mistet kontrollen over sin krop. Hun trak heller ikke vejret, men åndede lige så forsigtigt og ubemærket. Hun forsøgte at ryste på hovedet, men der skete ikke noget, kroppen modtog ikke hendes kommandoer.
    – Se på mig, stønnede han.
    Men hun ville ikke, kunne ikke, og ganske langsomt drejede hun hovedet mod venstre skulder, så en del af ansigtet blev trykket ned i puden. Hans stærke fingre tog hårdt fat om hendes mund, tvang hendes ansigt tilbage.
    – Se så på mig! brølede han.
    Hun klemte øjnene stramt sammen, mærkede hans spyt på panden og den ene kind. Tøvende åbnede hun øjnene, så direkte op i hans forvredne ansigt med de sorte, kolde øjne, der lyste af had. Med sekunders mellemrum skiftede blikket udtryk, snart var det frygt, så desperation, men så igen kulde og tomhed. Munden var sammenbidt, fik kæbemusklerne til at træde tydeligt frem, ligesom pulsårerne på halsen, der lignede blå slanger, som gjorde sig klar til at hugge ud efter hende.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Bogserien “Mystikkens vej” handler om mystikkens vej til indre frihed, til den dybe indre frihed og ro hinsides enhver smerte.
    En frihed som ikke vil noget med nogen eller noget, som blot er, ligesom tyngdekraften er. Naturens og naturkræfternes ro, som hviler i sig selv før og hinsides menneskets sprog og begreber.
    En frihed og ro som muliggør et nærvær i tidens og emotionernes verden, der forløser og heler uden at have det som formål.
    Et nærvær, der rummer al smerte uden at ville det og uden at ville noget med det, der heler sind og krop fra det dybest tænkelige niveau, hvor sproget absolut ikke slår til, og tiden ikke eksisterer.

    Denne bog fokuserer på den mystiske oplevelse som led i et sådant udviklingsforløb. Seriens kommende bøger har andre fokusområder.
    Første bog, «Mystikkens vej – til frihed», udkom på Skriveforlaget 2014. Alle bøgerne er skrevet som selvstændige værker, men de supplerer og uddyber i høj grad hinanden.

    Forord til “Den mystiske oplevelse” er skrevet af Lene Skovmark, som er præst.

    Bogseriens forfatter, Erik Palle Olesen, er læge.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Partnervold udgør et stort problem i hele verden. I Danmark udsættes mere end 45.000 mennesker hvert år for fysisk vold fra en partner. De fleste af dem er kvinder, men at 13.000 af voldsofrene for partnervold er mænd, kommer bag på de fleste mennesker. Det er i høj grad et skyggetal, og mændenes historier er det, jeg kalder ”de ufortalte historier”.

    I Kærlighedens Navn handler om partnervold begået mod mænd – oftest af kvinder. Titlen er valgt, fordi volden foregår i kærlighedens navn. Mellem to mennesker, som elsker hinanden – eller har gjort det. Det starter som regel med psykisk vold i form af ydmygelse og trusler. Siden eskalerer volden, bliver mere og mere grov og ændrer karakter til fysisk vold. Det hele foregår i en ond spiral, der er svær at bryde, når man først er fanget i den.

    Mænd har svært ved at anmelde partnervold. Det er tabu. Og ingen tror dem. Sådan var det også for Bjørn – hovedpersonen i denne bog. Bjørns historie er stærk – og sand. Mit håb er, at Bjørn gennem bogen bliver talerør for de mange mænd, der som fanger af et tabu aldrig får fortalt deres historie og som dermed ikke får hjælp.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Den 4. januar 2006 bliver den israelske premierminister, Ariel Sharon, skudt i hovedet af en drone. Syv måneder senere bliver efterforskningsleder for it-kriminalitet, Jesper Storm, flyttet til en mindre opgave for Forsvarets Efterretningstjeneste, inden han skal gå på barsel. Han skal finde roboteksperten Thomas Kwon Larsen alias Ismanden, som to år tidligere blev erklæret død, men måske ikke er død alligevel.

    Jesper Storms veje krydser den tyvagtige sikkerhedsekspert Mavis Nielsen, der er stærkt feteret i rockermiljøet og har en fortid i IRA, og med den drabsdømte computervirusekspert Ruben Kim Fjellgård. Da Ruben får fat i Thomas Kwon Larsens pas og udgiver sig for at være ham, melder flere sig ind i jagten på Ismanden og hans dødbringende teknologi, herunder en lejemorder med kunstigt hjerte og en terrorgruppe under ledelse af den syriske terrorist, Ali Fahud Jamil. En blodig jagt, der strækker sig over flere verdensdele og får fatale konsekvenser for bogens personer.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Der er gået to år. Lucas er tilbage på Jorden som sig selv og prøver at finde sig til rette i menneskernes verden. Hans savn til Stjerne og elverne er stort, og han er på brinken af det totale kollaps, da der begynder at ske mystiske ting omkring ham. Spørgsmålet er, om Aiña nogensinde vil lade ham slippe… Inden længe står han over for en ny fjende, der kommer til at teste, alt hvad han har lært, og alt hvad han tror på. For kan man redde nogen med et ødelagt hjerte? Selv hvis man løber på elverfødder?

    ”Så har vi fundet den sidste af jer. I kan smide deres kroppe, men aldrig deres stank … Herren bliver tilfreds.” Han blotlagde de skarpe tænder. ”Nu kan vi endelig forlade den her fordærvede planet. Maddiker …”
    Han rynkede på næsen. Fnøs i retning af en korpulent mand i overalls, hvis ben straks gav efter under ham af skræk. Min hjerne forsøgte at analysere hans ord.
    ”Herren? Mener du Mallko?” Jeg famlede.
    ”Gæt igen.” Hærførerens rovdyrøjne gled tæt på mine. Jeg kunne lugte stanken af fordærvet kød og skulle til at snappe efter vejret, da et ord skød frem fra hans strube. Et ord der fik al luft omkring os til at visne.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Det vi vil er en historisk roman, som foregår i tiden mellem 1866 og 1891. Med præstefruen i Varde, Line Luplau, og den oplyste bonde, Christen Mathiesen, som hovedpersoner, får vi indblik i, hvordan Danmark blev omdannet fra stændersamfund til demokratisk andelssamfund.
    Line var en ildsjæl, der satte fokus på kvinders rettigheder:
    ”Har du hørt, hvad lærer Kjelst mener om dig, kære?”
    Line kluklo. ”Ja, jeg har hørt det. Han mener, at jeg galer som en hane, selvom jeg kun er en høne.”
    Christen var mere afdæmpet:
    ”Åh, jeg forsøger såmænd bare at viderebringe de korn,
    som jeg har sanket på fornuftens ager.”

    “Det vi vil” er en fortælling om vilje til fornyelse, men det er også en fortælling om fattige, der havde fuldt op at gøre med at skaffe næste måltid mad — eller næste flaske brændevin. Et tidsbillede, levendegjort danmarkshistorie.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Andrea er prostitueret. Frivilligt. Hun har selv valgt at sælge sin krop til utallige og fremmede mænd, som hun næsten altid glemmer igen, få minutter efter de har betalt og fået deres udløsning. Men hvorfor vælge en levevej så udsat? Og hvorfor bliver Andrea ved, selv om hun har rundet de 50, har voksne børn og endda er blevet bedstemor?

    For Andrea er svarene ikke ligetil. Men hun ved, at hendes liv ikke er eller har været som alle andres. Som spæd blev hun misrøgtet af sin mor og som barn seksuelt misbrugt af både sin bedstefar og onkel. Som ung led hun af spiseforstyrrelse, og som voksen er hun gang på gang blevet groft udnyttet af de mænd, hun har forelsket sig i. Hun har både fået tæsk og er blevet tvunget til at sælge sig selv til andre mænd. Hun har været stripper og gadeprostitueret, har prøvet stoffer, selvmord og sammenbrud – og været truet på livet flere gange. Først da hendes to børn blev født, kom der en nogenlunde normalitet ind i Andreas liv, men den kunne hun ikke holde ud. Og som fyrreårig besluttede hun at indrykke en annonce i Ekstra Bladet og indlede en karriere som escort – på sine egne betingelser, hvor hun selv satte sine grænser. Og så for pengenes skyld, så hendes børn ikke skulle mangle noget.

    Privat og diskret er Andreas opsigtsvækkende historie, råt for usødet. Hun higer hverken efter forståelse eller medlidenhed, men fortæller blot om sit liv, som det var – og er.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Den gammeldags præst og forhenværende gymnasielærer Jørgen bliver midlertidigt indespærret i en bosættelse nord for Jerusalem sammen med fire andre rejsedeltagere.

    De fordriver tiden med at fortælle historier, og herved kommer Jørgens ægteskabskrise samt en række oplevelser fra hans liv frem. Det går op for ham, at han ikke selv lever op til sine høje idealer.

    Erindringer fra hans barndom og ungdom dukker også op – og imens krakelerer gruppens indbyrdes forhold, og Jørgen bliver centrum i en krimi …
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Da kong Valdemar Atterdag i 1350 inviterede en mand fra Rügen til at gøre tjeneste i Danmark, vidste han ikke, at denne mand, Henning Podebusk, ville komme til at spille en vigtig rolle i de dramatiske begivenheder, der udspillede sig under Valdemars bestræbelser på at samle det splittede rige efter den kongeløse tid. Ej heller kunne kong Valdemar vide, at Henning Podebusk efter kongens død i 1375 helt utraditionelt – og i modstrid med kongens løfte til hertug Albrecht af Mecklenburg – ville få hans datter, Margrete, anbragt som regent i Danmark.

    Endnu mindre kunne Valdemar vide, at Henning Podebusk, da han var steget til landets højeste embede som drost (kongens stedfortræder), derefter med råd og dåd skulle komme til at støtte Margrete, således at hun i 1381 og 1389 blev regent i henholdsvis Norge og Sverige og da kunne titulere sig ’Sveriges og Norges dronning og ret arving og fyrstinde til Danmarks rige’.

    Men det var det, der skete. Læs den historiske roman, der handler om magtspil i Norden, en bemærkelsesværdig Rügbo og kampen om silden i Øresund.
    Skriveforlagetadded a book to the bookshelfSkriveforlaget3 years ago
    Ainafablen, 4. del

    Ansvaret tynger tungt på skuldrene af Lucas. Aiña er godt på vej til at fortære og blænde ham, og som situationen i Vinderens Lege forværres, støder han på flere problemer i sit hjerte, i sit hoved og med sine rejsefæller. Nye fjender lurer i mørket, og inden længe tager kampen for at redde Lasse og Chris en helt ny og farlig drejning. Kan Lucas holde elver- og mennesketankerne adskilt, når hans fortid indhenter ham bærende på dystre hemmeligheder og en lyssky ordre fra dødsguden selv?

    ”Ordren dukkede op i kystbyernes underverden for en måned siden, kamufleret som et løst ønske fra en forbryderklan nord for De Sovende Bjerge. Det har krævet noget arbejde at spore, men alt tyder på, at ordren stammer fra dødsriget. Som I nok kan gætte, så blev den ikke taget seriøst. Folk tror stadig, I er en myte, men dusøren var ikke til at tage fejl af …”
    ”Hvad koster et elverhoved?”
    ”Dusørjægerens vægt i guld … Hvis I bliver leveret til Kathai.”
    ”Det er jo vanvittigt? Kan I ikke høre, hvordan det lyder?” Dorsin brød ind. ”En dødsgud, der udsender efterlysninger som en snavset sidegadegangster?”
    ”Cythan kan være alt!” smældede Stjerne skarpt.
    ”Han har flere disciple til at løbe ærinder, end du drømmer om, sapiéna,” forklarede Kløver. ”Og han nyder at lade de dødelige rende sig til døde …”
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)