Løgstrup Biblioteket

“Scheler har givet frugtbare synspunkter og frugtbar basis for etiken ved at give denne en fænomenologisk basis og samtidig – vel i en meget forstaaelig overvældethed af denne ny intuitions frugtbare resultater – forvansket etikens egenart ved at gøre denne fænomenologiske basis til hele etiken. At en fænomenologisk basis er gavnlig for etiken finder vi dokumenteret ved de frugtbare resultater, Scheler er naaet til; det der derimod har været themaet i denne vurdering, er muligheden for en selvtilstrækkelig fænomenologisk etik – hvilken mulighed ikke kan opretholdes.”
K.E. Løgstrup

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”
Uddrag

"For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen."
Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

"Klassiker. Hvis man tror, at Løgstrups etiske fordring er et pladderhumanistisk budskab om næstekærlighed og at »tage vare på hinanden«, så er genudgivelsen en passende lejlighed til at få den læst ... Løgstrups fænomenologiske analyser af forholdet mellem mennesker og af vore selvbedrageriske bortforklaringer af vore egne reaktioner på andre er stadig dugfriske, som var de skrevet i går."
Niels Højlund, Weekendavisen

Om bogens efterskrift m.m.:
"... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

"Løgstrups lille bog om Heidegger er et godt sted at starte. ... Pædagogisk omhyggeligt resumerer Løgstrup især den første del af 'Væren og tid' og præsenterer grundbegreberne. Der er tale om en rekonstruktion så ydmyg, at Løgstrup selv træder helt i baggrunden som tænker. Bogen er interessant som indikation på hvilke spørgsmål hos Heidegger, der trængte sig på i 1950. Det drejer sig i høj grad om analysen af tilstedeværen og meget lidt om det opgør med menneskets status som udgangspunkt, der senere blev bestemmende for Heideggers kritik af humanismen."
Information

"Det fantastiske ved denne brevveksling er, at de sådan set begge to har ret, men på vidt forskellige præmisser. De opretholder på trods af de personlige anklager og polemikker deres venskab, og de udpeger en konflikt, som skulle blive en del af den danske historie. Diskussionen er ført videre lige siden. Men den er sjældent udviklet og gennemført så intellektuelt skarpt og lidenskabeligt, som i disse breve. Denne bog er et mægtigt intellektuelt monument over det ubehagelige møde mellem skammen og skylden som grundlaget for den danske velfærdssucces."
Rune Lykkeberg, Information

"Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart."
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Rune Lykkeberg, Politiken

"'Ophav og omgivelse' må betragtes som et hovedværk i dansk idehistorie. Løgstrup formår at opstille en original teori om sansning og sprog, der bidrager til kritikken af den subjektivistiske tradition. Bogen ender som en religiøs traktat, hvor den guddommelige magt kaldes ind som magisk løsning på bevidsthedens problem."
David Budtz Pedersen, Information

Løgstrups egen introduktion i et let forståeligt sprog til hans grundtanker.

"Man har lov til at være uenig med Løgstrup. Men man har ikke lov til at være ligeglad med 'Skabelse og tilintetgørelse'."
Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad

"Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

"Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.
Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

En ledsager til 'Ophav og omgivelse', der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

"... fremragende bog, i hvilken forfatteren lidenskabeligt og inciterende forsøger at lægge grundstenen til en ny reception af den løgstrupske tænkning. (...) Det må være en drøm for en forfatter at få en læser, der er så begavet og ikke mindst generøs som David Bugge. (...) Ja, litteraturen er kommet for at blive - det er Bugges løgstruplæsning forhåbentlig også."
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Lars Sandbeck, Politiken

"... bogen [er] forbilledligt klart tænkt, skrevet og organiseret. Hvis man tillader lidt fodbold-metaforik, har Rabjerg hele tiden fuld kontrol over bolden og spiller den på god akademisk vis rundt på banen i fine mønstre i sin ny(re)-konstruktion af værket."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

"Dette fantastisk tvetydige forhold - så produktivt for det teologiske miljø i Århus gennem hele den sidste del af forrige århundrede og så typisk for de to meget forskellige personer, som var involveret i det - har idehistorikeren Ole Morsing skrevet en både spændende, engageret og inspirerende lille bog om."
Niels Højlund, Weekendavisen

"... det er både spændende (i en næsten dramatisk forstand) og meget tankevækkende at overvære mødet mellem sygeplejen og Løgstrups etik."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

"Vellykket lille grundbog om teologen og filosoffen K. E. Løgstrups skolesyn"
*****
Lone Nørgaard, Jyllands-Posten

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”
Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel