bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.6KBooks361Followers
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Vera Donovan er den rigeste, mest arrige indbygger på Little Tall Island. Da hun pludselig findes død i sit hjem, falder mistanken øjeblikkeligt på hendes husholderske og plejer, Dolores Claiborne. Dolores kender alt til at være under mistanke. Det var hun også, da hendes mand for mange år siden døde under mystiske omstændigheder. Men hvis dommens dag virkelig er kommet for Dolores, er der et par ting, hun gerne vil ud med først. En gruopvækkende sandhed skal frem, og det, der står tilbage, er en kvindes ufravigelige vilje til at beskytte dem, hun elsker, koste hvad det vil.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    De ugudelige er den ottende bog i Castillos fascinerende serie med den tidligere amishpige og nuværende politichef Kate Burkholder som hovedperson.

    Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishsamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, amishsamfundet møder dem med. Sheriffen beder Kate om at arbejde undercover og infiltrere samfundet forklædt som amishkvinde.

    Kates kæreste, politiefterforsker John Tomasetti, er langt fra begejstret for ideen, velvidende at Kate ikke har erfaring med undercover-opgaver, og at hun dårligt vil kunne få hjælp, hvis hun skulle få brug for det.

    Alligevel tager Kate afsted, og det lykkes hende at infiltrere det lille amishsamfund, hvor hun opdager en verden bygget på hemmeligheder og løgne, samt en række chokerende forbrydelser. Men hun er fuldstændig alene og må i sidste ende kæmpe for at slippe væk med livet i behold.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Hvem er jøderne, og hvor lever de? Hvordan har jøderne udviklet sig fra et meget lille nærorientalsk folk til en verdensomspændende kultur? Og hvad er det, der binder jøderne sammen? Jødisk kultur er i dag overvejende sekulær, men den næres af ældgamle traditioner, som binder jøder sammen på tværs af alle andre skel. Så efter 2000 år som minoritetskultur udgør verdens jøder stadig et levende, globalt fællesskab.

    I moderne tid har jødisk kultur fornyet sig og forgrenet sig til et meget broget billede. Men på tværs af alle forskellighederne deler jøder både sprog og kulturelle koder. Denne bog giver overblik over den jødiske verden og placerer også de danske jøder på det store verdenskort. Og så giver den svar på, hvad kosher, tora, kaddish, shmuck, diaspora, jom kippur, kabbala og matza er.

    Jødisk kultur har altid spillet sammen med de kulturer, den har levet sammen med, og ud af dette møde er der vokset kunst, litteratur, musik, humor og store tanker, der spænder fra Maimonides og Spinoza til Woody Allen og Leonard Cohen.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Jørgen Leth og Morten Sabroe er begge kendt for en kompromisløs ærlighed, der har skaffet dem både fans og fjender. I denne mail-bog lader de det gå ud over hinanden. I et halvt år og på tværs af jordkloden udfordrer og provokerer de hinanden i en mailkorrespondance, hvor ingen slipper afsted med letkøbte meninger eller hurtige svar.

    Med afsæt i hverdagen bryder de hinandens grænser, når de siger farvel til høfligheden og goddag til den pågående nysgerrighed.

    Det handler om kvinder og kærlighed og sex og liv og krig og film og musik og det velkendte og det fremmede og Leth og Sabroe og meget, meget mere. De provokerer, parerer og sætter hinandens tålmodighed og tolerance på prøve. Er Jørgen Leth exhibitionist? Er Morten Sabroe en puritansk forhørsleder? Og vil Leth nogensinde blive god igen og besvare Sabroes oplæg om den pris, der betales for at de kan leve det liv de har valgt?
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Bag hverdagens facader er skyggerne klar til kamp: Arthur Hellmanns liv er ved at bryde sammen. 42 år gammel befinder han sig et sted mellem et liv, han ikke kan fortsætte og ét han ikke aner, hvor fører hen.

    Arthur Hellmanns kommer i besiddelse af en pung, der ikke tilhører ham selv.
    Pungen fører ham ind i et spil på liv eller død, et spil hans datter har en frygtelig rolle i.

    Det 13. og sidste spil er allerede i gang. Hidtil har det været en farlig leg, nu er det virkeligt.

    Tag med på en dæmonisk rejse. Tag med til Rådhuspladsen og Vesterbro, tag med til Thailand og Cambodja; tag med hvor fantasien bliver til virkelighed. Tag med og nyd gyset.

    Skyggens magt er større end du tror.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Københavns Universitet, otte år før. Han møder hende første gang til enforelæsning. Kort efter fortæller hun om en smerte hun har båret påsiden sin tidligste barndom, en smerte som kun kan heles den dag hun fåret barn.

    En ø i Middelhavet, to år før. Fra en veranda ser han hende stå iskyggen fra daddelpalmerne i hotellets have. I hånden holder hun ennøgen, fremmed dreng. Han ved at fra dette øjeblik vil alt forandresmellem dem. Få dage senere stiller hun ham et ultimatum.

    En villa på Frederiksberg, to uger før. En nat vågner han til lyden afhendes stemme fra stuen ved siden af. Hun taler i telefon. Da han kommerind i stuen, ser hun op på ham. Hun siger at de omgående skal påhospitalet.

    Alting er gået galt. Intet ender som de ventede.

    EN PIGE OG EN DRENG er en roman om et menneskes illusioner, omkærlighedens begyndelse og ophør, om forandringer og tab, om den størstelykke, om tiden og sorgen — og om en dag at tage den store beslutning omat forsvinde fra verden.

    Om forfatteren:

    Morten Brask (1970) er forfatter til syv bøger. Skønlitterær debut i2007 med romanen Havet i Theresienstadt. I 2011 udkom William Sidis'perfekte liv. Modtog samme år Kunstfondens treårige legat.Morten Brasks bøger er oversat til fransk, græsk, italiensk, svensk ogamerikansk.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Døde piger lyver ikke er romanen bag Netflix-serien Thirteen Reasons Why.

    Smuk og smertefuld ungdomsroman om kærlighed og ensomhed.

    Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel.
    Clay Jensen kommer hjem fra skolen, og finder en pakke på dørtrinnet. I pakken ligger en bunke kassettebånd. På båndene har Hannah indtalt sin historie. 13 personer har medvirket til, at hun ikke følte, der var anden udvej, end at tage sit liv.
    Clay vil først ikke have noget med båndene at gøre. Han var forelsket i Hannah, og er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. Men han indfanges af hendes stemme, og finder til sin gru ud af, at han er én af de 13 personer.
    Gennem en hel aften og nat lytter han til Hannahs stemme, mens han følger hendes spor rundt gennem byen. — Og heldigvis er der et lys i mørket!

    Jay Ashers debutroman udkom i oktober 2007 i USA og har siden solgt over 1. mio. eksemplarer. Den har ligget på NYT bestsellerlister i over et år og er solgt til 30 lande.

    Læs også bogen I går var i dag i morgen af Jay Asher og Carolyn Mackler
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Under et ophold i New York for at skrive en bog om Hillary Clinton oplever Morten Sabroe, hvordan han med hende som spejl trækkes ind i den dramatiske historie om den vinternat for mange år siden, hvor han hjalp sin døende mor hinsides.

    Langsomt optrevler Morten Sabroe den årelange og ødelæggende kamp mellem ham og moren, en stærk og viljefast kvinde forud for sin tid.

    Det er både barsk, hudløs og også meget morsom læsning, når Sabroe gør op med en kvindetype, han har brugt en stor del af sit liv på at gøre op med.

    Du som er i himlen er en gribende beretning om, hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    De ufuldkomne er en fascinerende, original og rørende historie, der strækker sig over mere end halvtreds år, om en engelsksproget avis, der blev grundlagt i Rom af en amerikansk millionær efter 2. verdenskrig. Rachman portrætterer tidens hengivne journalister, avisens excentriske ejere og en meget loyal læser.

    Der er gået halvtreds år, siden avisen blev grundlagt af en gådefuld rigmand. I redaktionenens nedslidte lokaler med plettede gulvtæpper og skrammede møbler forekommer de ansatts interne stridigheder og personlige dramaer meget højere på dagsordenen end avisens deadlines. Kathleen, den dominerende og benhårde redaktionschef, lider i sit åbne ægteskab; Arthur, den luddovne journalist som henslæber sit arbejdsliv medat skrive nekrologer, får sin tilværelse, vendt op og ned efter en stor tragedie; Abbey, den kampberedte regnskabschef, erfarer, at nedskæringerne af personalet og hendes eget kærlighedsliv på overraskende vis hænger sammen. Ude i marken er en gammel freelance-rotte i faget villig til at gå endog meget langt for at få sin næste historie. Og i skyggerne af det hele lever den unge, isolerede ejeraf avisen, som viser langt større interesse for sin højt værdsatte bassethund, Schopenhauer, end for familiens avis.Hvert kapitel handler om en ny person på redaktionen gennem tiden, og tilsammen udgør de et forrygende og fuldstændigt sammenhængende hele.Romanen er inspireret af forfatterens egen tid på International Herald Tribune.

    De ufuldkomne er solgt til udgivelse i 22 lande.

    Anmeldelse:

    ****** Ikke bare den bedste debutroman i mands minde, men også den bedste bog, jeg har læst i lange, lange tider. (…) Det er svimlende godt skruet sammen.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Efter en tornados rasen i den lille flække Painters Mill i Ohio, USA, dukker der menneskeknogler frem mellem resterne af en gammel lade. Politichef Kate Burkholder får tildelt den tvivlsomme opgave det er at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det amishsamfund, hun engang tilhørte. Da Kate selv bliver truet på livet og angribes der, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning — og de er villige til at gå langt for definitivt at begrave fortidens synder.

    Efter stormen er en isnende krimi, som samtidig giver et indblik i den hemmelighedsfulde amishkultur i USA’s midtvesten.

    Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Hendes spændende krimier med den kvindelige kriminalbetjent Kate Burkholder i hovedrollen udspiller sig i et amerikansk amishområde, og spændingerne mellem den afskårede og religiøse amishkultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur giver romanerne et helt unikt særpræg. Castillo er selv opvokset på landet […]
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i den succesfulde serie om Sebastian Bergman.

    Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage — lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. Manden, som kollegerne hader, og forbryderne frygter.

    En kendt dokusoap-deltager findes myrdet på en forladt skole, skudt i hovedet med en slagtepistol. Han sidder bundet til en stol i et klasseværelse med ansigtet vendt mod hjørnet og en klovnehat på hovedet. Et spørgeskema er fæstet til stoleryggen med en hæftepistol. Det er en test i almenviden, og den myrdede har tilsyneladende ikke klaret kravene.

    Flere ofre følger, og alle er en slags mediekendisser. Rejseholdet kobles på sagen. De famler efter beviser, men Sebastian Bergman finder spor i anonyme indlæg i aviser og på chatsider. Skribenten ironiserer over manglen på almenviden hos den nye generations forbilleder, men udtrykker lidt for stor interesse for mordene. Sebastian begynder at undersøge det nærmere og indser hurtigt, at den anonyme skribent har kendskab til detaljer om mordene, som kun politiet kender til.
    Sebastian og hans kolleger står over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.

    Forfatterduoen er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Intens spænding og underholdning fra start til slut.

    ”De to svenskere, Hjort og Rosen­feldt, har virkelig fået skruet et fremragende gennemgående persongalleri sammen med serien om kriminalpsykologen Sebastian Bergman og den gruppe fra politiets rejsehold, som han arbejder sammen med… underholdning af høj klasse”
    5 af 6 stjerner — 24 timer

    “Bøgerne om Sebastian Bergman er velskrevede, spændende og samtidig meget troværdige. Deres persongalleri er interessante at læse om… Jeg glæder mig allerede til den næste bog fra Hjorth Rosenfeldt.”
    5 af 5 stjerner — krimifan.dk
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    En amishkrimi med Kate Burkholder. # 6 i Kate Burkholderserien

    Rygterne i Painters Mill fortæller, at det spøger ved den forladte Hochstetler-gård. Spøgelseshistorierne kender alle, men ingen ved, hvad der egentlig skete den forfærdelige nat for 35 år siden, da en amishfar og fire af hans fem børn omkom — og hans unge kone forsvandt sporløst.
    Politichef Kate Burkholder bliver tilkaldt til et dødsfald, der umiddelbart ligner selvmord — en mand er fundet hængt i sin lade — men beviserne peger dog hurtigt på, at der snarere er tale om et mord. Kate begynder at følge et svagt spor, som leder hende i retning af den tragiske hændelse 35 år tidligere.

    På hjemmefronten er Kate flyttet sammen med politiefterforsker John Tomasetti, og for første gang i lang tid er hun lykkelig. Men deres nyfundne lykke trues, da en af de mænd, der stod bag mordet på Tomasettis familie fire år tidligere, frifindes.

    Da endnu en person findes død, opdager Kate en forbindelse, som sender efterforskningen i en uventet retning og afdækker en skræmmende sandhed, der rammer dybt ind i kernen af livet i Painters Mill.
    Døden venter er sjette bog i Castillos fascinerende serie med den tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Mannheim, 1885. Karl Benz’ hustru Bertha er lettet over at opdage at hendes distræte mand ikke er hende utro: han arbejder blot på en livslang drøm — en vogn som kan køre uden heste. Men da Benz’ eksperiment mislykkes, idet hans bil kører ind i et træ, mister han troen på både sin opfindelse og sig selv. Bertha er dog gjort af et andet stof og en tidlig morgenstund, mens Benz stadig sover, tager hun bilen og kører til sin mors hus i Pforzheim, mere end hundrede kilometer væk. Samtidig kører hun ind i historiebøgerne; det er verdens første biltur, og verden vil aldrig blive den samme igen.

    Kort tid senere ankommer de første biler til Egypten, og den fascinable Kongelige, egyptiske automobilklub etableres af europæere — med en klar politik om ikke at acceptere egyptiske medlemmer. Klubben holder sig dog ikke tilbage for at ansætte nubiske tjernere fra det sydlige Egypten. Disse tjenestefolk bliver ledet af el-kow, kongens kammerherre; en sirlig mand, som ganske vist selv er tjener, men også kongens fortrolige. El-kow, hvis højrehånd Hamid med glæde bruger vold og magt for at holde styr på de ansatte, kontrollerer kynisk ethvert aspekt af de ansattes liv.

    Den kongelige, egyptiske automobilklub består således af to vidt forskellige verdener; en verden af europæiske aristokrater og en verden af egyptiske tjenestefolk. Sidstnævnte står over for et vanskeligt valg: at leve som tro tjenere, hvilket betyder sikkerhed, men ingen værdighed, eller at kæmpe for deres rettigheder og risikere alt.Langsomt krakkelerer det hele, og konsekvensen af menneskets bristede drømme får rig mulighed for at spire.

    Alaa al-Aswany er tilbage med en farverig, sprudlende og uimodståelig fortælling, som vi kender ham fra Yacoubians hus. Han er en eminent fortæller, og han formår med elegance at belyse en verden, hvor vi får indblik i de dominerende klassers ekstravagance så vel som i den ekstreme fattigdom, som er vilkårerne for dem, der er født i det nederste sociale lag. Aswany har en vidunderlig evne til at gøre sine personer menneskelige; man mærker deres længsler og behov, så det gør helt ondt.

    Aswany har en enestående evne til at skildre Egypten, så man mærker støvet, fornemmer duftene og hører larmen. Hans modige og bevægende portrætter af mennesker fra alle sociale klasser, unge og gamle, er simpelthen i særklasse.

    Det er barsk, gribende, aktuelt og tankevækkende — og det er smukt og originalt udført af en forfatter i verdensklasse. Glæd jer til at læse denne roman!

    ANMELDELSER:

    “Nyt pragtstykke fra forfatteren til Yacoubians hus… En roman i bengalsk belysning, kulørt som souken i Kairo, forførende som en nat på Nilen”

    — Politiken

    «Alaa Al-Aswanys roman er som en køretur i den lækreste læselimousine.»

    — Politiken
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Doktor Søvn er den længe ventede opfølger til Kings berømteste bog til dato — Ondskabens hotel.

    ★ ★ ★ ★ ★
    «Stephen King har en forrygende evne til at gøre sine personer håndgribelige, så man som læser går brændende op i deres skæbne.»
    — Ekstrabladet

    Det er ingen hemmelighed at Doktor Søvn har taget verden med storm, og King beviser at han nu 37 (!) år senere stadig er mesterfortælleren over alle. Hvis nogen skulle have været i tvivl.

    Kun tre overlevede Ondskabens hotel, heriblandt hovedperson Jack Torrances søn, Danny — dengang fem år og nu en voksen mand. Og det er ham vi nu følger. Danny kæmper med tre ting han arvede efter sin far; alkoholisme, et voldsomt temperament og resterne af spøgelset fra Ondskabens hotel. Indledningsvis er spøgelser det mindste af hans problemer…

    Kings univers er aldeles uforudsigeligt, hvilket netop gør det så skræmmende. King forstår at integrere de overnaturlige elementer og gøre dem tilpas genkendelige, og under gyset er Doktor Søvn en fortælling om familier og om afhængighed. Sidst men ikke mindst er King historiefortælleren over alle; han formår bedre end nogen at fange læseren og først give slip når sidste side er vendt.

    “Historiefortælling er alt — og hold op hvor han ved, hvordan læseren skal føres.” — The Guardian

    “Doktor Søvn er en varm og underholdende roman af en mand, som ikke længere er fange af sine dæmoner, men som ved hvor han skal finde dem, når han har brug for dem.” — Daily Telegraph
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 hours ago
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag20 hours ago
    “Man har mere end svært ved at slippe den konstant fascinerende læsning. Eneste trøst efter sidste side er, at der heldigvis er to bind mere på vej fra dalen. Jeg kan næsten ikke vente.” — Politiken ***** [5 hjerter] (om Den usynlige vogter, bind 1)

    Et tragisk dødsfald i Elizondo-dalen virker mistænkeligt: En lille pige, blot nogle måneder gammel, bliver fundet død i sin seng. I panden har hun et rødt mærke, en plet på størrelse med en knap, som om noget er blevet presset mod hendes ansigt. Pigens oldemor påstår, at ulykken er Ingumas værk; dæmonen som forhindrer de sovende i at bevæge sig og stjæler deres åndedræt, så de dør i søvne.

    De retsmedicinske analyser får politikommissær Amaia Salazar til at se nærmere på andre spædbørnsdødsfald. Efterforskningen afdækker et mønster, som politiet aldrig har set magen til. Og et voldsomt uvejr truer med at begrave den grufulde sandhed én gang for alle.

    --------------------—

    Offergaven er tredje og sidste bind i den fascinerende, spanske spændingstrilogi med den kvindelige politikommissær Amaia Salazar i hovedrollen. Trilogien blev indledt med Den usynlige vogter og efterfulgt af De glemte børn. Trilogien byder på intens spænding og udspiller sig i en varm og autentisk atmosfære. Den foregår i den smukke Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien.

    Dolores Redondo har sat en milepæl inden for spansk spændingslitteratur. — El Mundo

    En fængslende psykologisk thriller. — Publisher’s Weekly

    Spanske Dolores Redondo er født i 1969. Baztán-trilogien er hendes debut som forfatter. Trilogien har solgt mere end 600.000 eksemplarer i Spanien og er oversat til 32 sprog.

    Trilogien udgøres af: Den usynlige vogter, De glemte børn og Offergaven. Alle tre bøger fås indbundne.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag20 hours ago
    ”Lotus er ikke jomfru længere, og Mille har en kæreste. Jeg står på trappen til timetervippen i svømmehallen. Om et øjeblik har alle taget springet … snart er det min tur.”

    Hvad gør man, når man har togskinner på tænderne, der får en til at ligne en smilende chimpanse? Når ens mor elsker Kim Larsen og mindst har sort bælte i pinlighed? Når man er 14 år, har leverpostejfarvet hår og bare er Anna?

    Det er sommeren, hvor Anna møder den mystiske Lotus og forelsker sig i den mest uopnåelige fyr på sommerlejren. For Anna er det en ny verden med kærlighed, fester, teater, sex, venindearmbånd og sommerfugle i maven.
    Men tør hun tage det store spring selv?

    Trine Appel tegner et fint og næsten sødmefuldt billede af unge Anna med hovedet fuld af togskinner og romantiske drømme. […] Bare Anna er udpræget en pigebog, men det er til gengæld en god én. — fire stjerner, JyllandsPosten

    Fra 12 år.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag20 hours ago
    Carrie White er ikke nogen helt almindelig pige. Hun besidder telekinetiske evner. Mens hun kæmper med at forstå omfanget af sin paranormale kunnen, udsættes hun for massiv mobning af sine klassekammerater på den lokale high school. Men da Tommy Ross inviterer hende til skolens afslutningsbal, går en drøm i opfyldelse for Carrie; måske er det første skridt mod at blive accepteret af de andre på skolen, som tidligere kun har haft hån tilovers for hende. Men tingene er heller ikke denne aften, som de ser ud på overfladen, og Carrie tvinges til at udøve sine frygtelige evner over den by, der foragter hende …
  • Stephen King
    Carrie
    • 168
    • 1
    • 5
    • 13
    da
    Books
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag20 hours ago
    Hemmeligheder har en dragende magt. De er uimodståelige, fordi de pirker til den frygt, vi har for, hvor lidt vi egentlig ved om hinanden. Vi har alle hemmeligheder — gerninger eller tanker vi ikke ønsker andre skal kende. For de fleste af os er hemmelighederne pinlige, men uskyldige. Men for nogle truer hemmelighederne med at ødelægge alting.

    Da et gammelt skelet af et nyfødt barn graves fri på en byggeplads, nævnes det blot i en notits i lokalavisen. Men for tre kvinder, der aldrig har mødt hinanden, er den umulig at ignorere.

    For én kvinde er det en påmindelse om det værste, der nogensinde er sket for hende.

    For den anden kvinde medfører den en farlig risiko for at hendes mørkeste hemmelighed vil blive afsløret. Og for den tredje kvinde er det startskuddet til en jagt på at afdække sandheden. Barnets historie vil blive fortalt. Hvem var barnet? Hvad skete der med det? Hvorfor blev liget skjult? Hvem kendte til det?

    Ny forrygende spændingsroman af Fiona Barton, som debuterede med Enken, der udkom på dansk sidste år. Vi møder igen journalist Kate Waters, som også optrådte i Enken, men uden at hun er hovedperson i nogen af bøgerne, som derfor uden problemer kan læses uafhængigt af hinanden.
  • unavailable
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag20 hours ago
    Barbara er blevet 16 år, og livet er ikke blevet nemmere. Hvad gør man f.eks. med det der sex, hvis man ikke rigtig har lyst? Og hvorfor skal ens far få konstateret prostatakræft, lige når ens eget liv skal til at begynde?

    Barbara beslutter sig for at flytte hjemmefra og blive au pair-pige fra Valby hos morens veninde Helleh Hannah alias Leoparddamen. Her kaster Barbara al sin omsorg på hendes søn, Baby. Og her finder Barbara en dag Helleh Hannah på gulvet, helt dopet af sprut og piller. Har eksmanden Bjarne virkelig forsøgt at slå hende ihjel, som hun påstår? Og er det egentlig Barbaras opgave at finde ud af det?

    Bogen er en sørgmunter beretning om Barbara, der står lige midt imellem at være barn og voksen i en totalt kaotisk familie.

    Læs også den første bog: Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)