bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.9KBooks360Followers
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag21 hours ago
    London, 1829. Der er gået et år, siden Finlay Swinton opdagede en frygtelig familiehemmelighed, der truer med at ødelægge hans sorgløse tilværelse som vicomte og arving til et jarledømme. Han beslutter at stille op til Parlamentet og skabe sig et navn, der ikke er sværtet af skandaler, men til sin overraskelse støder han igen på Charlotte Taylor, den fattige enke, han tilbragte natten med det foregående efterår.
    De to har svært ved at holde sig fra hinanden, selvom Charlottes sociale status og jødiske tro sætter Finlays politiske fremtid på spil. Men da personer fra hendes fortid vender tilbage med ondt i sinde, må de vælge mellem kærligheden, der forener dem, og vilkårene, der adskiller dem.
    En skandaløs forfører møder modstand er andet bind i DER VAR ENGANG EN SKANDALE, en romantisk serie om rænker og intriger — og skandaler — i 1800-tallets adelige London.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    AF FORFATTEREN TIL Yacoubians hus OG Jeg løb mod Nilen.
    I 1960’ernes Alexandria mødes en gruppe nære venner hver aften på Restaurant Artinos til livlige diskussioner og lystigt samvær. Ejeren, Lyda, kunstneren Anas, advokaten Abbas og hans kone, Noha, boghandleren Chantal, bestyreren Carlo og chokoladefabrikanten Tony Kazzan har alle vidt forskellige rødder, men kærligheden til byen Alexandria binder dem sammen. Når det gælder militærkuppet i 1952 og den karismatiske politiske leder Gamal Abdel Nasser, er de dog langtfra enige, og under Egyptens sociale og politiske omvæltninger, hvad vil der så ske med disse mænd og kvinder, som har taget Alexandrias kosmopolitiske sag — eller måske snarere illusion — til sig?
    Træerne vandrer i Alexandria er en storslået og fængslende roman om retfærdighed, skønhed og kærlighed — og om menneskeskæbner fanget i en uro større end dem selv: afslutningen på en æra.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Hazel Hart er en succesrig romanceforfatter, lige indtil hun ramler ind i en veritabel skriveblokering. I ren desperation impulskøber hun ubeset en yndig, historisk villa i en onlineauktion og drager straks fra det pulserende Manhattan, i håb om at den landlige idyl i Story Lake vil antænde en gnist af inspiration.
    Men Hazels ankomst går ikke stille for sig og involverer et frontalt sammenstød med såvel byskilt som samtlige 190 centimeter af lokalområdets gnavne entreprenør Campbell Bishop. Han er dog god at have ved hånden, da salgsannoncen viser sig at have oversolgt det nye hjems charmer, også selvom Cam helst så sig fri for videre interaktion med den ubelejligt betagende Hazel. Snart begynder siderne nærmest at skrive sig selv — og denne gang står Hazel Hart i centrum for sin egen fortælling.
    Story of my life — klar til et nyt kapitel er første bind i Lucy Scores fængende serie om Story Lake, befolket af fejlbarlige heltinder, overmåde velproportionerede entreprenører og en finurligt indtagende flok indbyggere med hjertet på rette sted.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Brændende kærlighed er en kærlighedsberetning fortalt med opskrifter.
    Vi kan ikke fortælle om vores kærlighed til hinanden uden også at fortælle om vores kærlighed til mad — derfor gør vi begge dele i denne bog. Mad kan være en måde at udtrykke kærlighed til andre på, ligesom den kan være en måde at modtage kærlighed på. Mange af de oplevelser, vi har sammen, er forbundet til et måltid, en smag, en duft. Vores kærlighedsopskrifter har én plads hos os, men vi håber, de kan få en plads hos dig, på nye måder og i nye sammenhænge, med mennesker du vil det godt.”
    I Brændende kærlighed har Patricia og Tobias samlet de bedste opskrifter fra deres liv sammen. Bogen er dermed blevet en kulinarisk rejse gennem smagen af kærlighed, hvor hver ret fortæller et kapitel i deres romantiske historie. Med lækre opskrifter, personlige fortællinger og smukke billeder inviterer bogen dig ind i Patricia og Tobias’ køkken og i deres hjerter.
    Uanset om du søger nye, spændende retter eller vil opdage, hvordan mad kan være en kilde til glæde og forbindelse, er denne bog din nye køkkenfavorit.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Bestsellerforfatterne Jørn Lier Horst og Jan-Erik Fjell slår sig sammen i en ny krimiserie om podcasteren Markus Heger.
    Fra et podcaststudie bagerst i sin autocamper efterforsker den tidligere soldat og politistuderende Markus Heger gamle og nye kriminalsager. “Skriget, ingen hørte” skulle oprindeligt have været en serie om syvårige Leah Forsberg, som forsvandt fra Fagernes for 15 år siden, men det endte med kun at blive til et enkelt afsnit. Selvom Leahs lig aldrig blev fundet, blev hendes far dømt for mordet. Da endnu en pige forsvinder, bliver Markus atter trukket ind i sagen, og oplysninger fra en pålidelig kilde får ham til at tvivle på, om den rigtige mand blev sat bag tremmer. Samtidig dukker ting fra Markus’ fortid op til overfladen — ting, som han desperat har forsøgt at for trænge. Hans far skriver fra fængslet og foreslår at mødes. Måske kan han hjælpe Markus med at opklare sagen, og måske kan de samtidig få lappet deres ødelagte forhold.
    Skriget er første bind i en ny trilogi om Markus Heger, som strøg direkte ind på bestsellerlisterne i Norge.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Varm historisk roman om frihed, kærlighed og forliste drømme, og om det håb der findes i selv det dybeste mørke.
    Som spæd blev Valborg fundet i en skraldespand i en baggård. Nu er hun blevet en ung kvinde, der drømmer om at male og lave vild kunst. Hun møder Theodor, der slår dørene op til en verden af nye ideer, men Theodor bærer også på en tung hemmelighed, der sender Valborg på en farlig rejse for kærligheden.
    Astrid vil gøre alt for at hjælpe sin søn Viggo, som har det svært i skolen. Hun savner støtte fra Viggos far, Samuel, så da chancen byder sig, rejser hun alene til den engelske Summerhill School. Her får hendes drøm om at revolutionere skolesystemet luft under vingerne, men hvad med dem derhjemme?
    Samuel er tynget af livet. Da hans far pludselig dukker op efter mange år, skubber det Samuel ud over kanten, men giver ham også håb om at genvinde sin tabte historie.
    Strejf af frihed foregår i starten af 1930’erne på kanten af en ny tid. Troen på fremtiden er stadig intakt, men lige rundt om hjørnet luger den tragiske del af verdenshistorien, der truer med at slukke drømmen om et bedre liv for alle mennesker i Europa.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag6 days ago
    På en tilsneet parkbænk midt i Stockholm befinder Nina sig i en total nultilstand, efter tabet af sin elskede lillesøster Eddie. Hun bevæger sig i tankerne tilbage til barndommens somre på Panic Beach, hvor noget afgørende synes at være sket i den både kærlighedsfulde og ødelæggende trekant mellem de to søstre og deres karismatiske, men dybt alkoholiserede far, Matti. Og fra minderne om Ninas egen opvækst hvirvler for-tællingen længere tilbage for at udfolde en slægtshistorie af misbrug, psykisk sygdom og selv mord, der som en mørk flod har knust generationer af drømme og excentriske, livsstærke, men også sårbare kvinder.
    Farvel til Panic Beach er en roman om en slægt og dens nedarvede ømhed, styrke og fortræd. Det er en mesterlig beretning fra det unikt stridsbergske punkt i spændings feltet mellem eventyrlig skønhed og tragisk ubehag, hvor skildringen af kvinden Nina og de, der er gået forud for hende, med fortvivlende klarhed vender vrangen ud på den menneskelige tilstand
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag8 days ago
    Romanen følger den unge mand Nithijo fra Avaldsnes i Norge, krigeren Gaois fra Jylland og shamandatteren Urd fra Øland, som står på hver sin side i et stort slag, men som af omstændighederne tvinges til at forene sig. Læseren møder livet på forskellige niveauer, som det kunne leves hele 500 år før vikingetiden, og er med, da Nithijo møder sin første bjørn og på et hængende hår reddes af sin bror.
    Vi møder personernes familie og kærlighed og er med på sidelinjen under de store slag med de romerske legionærer, centurioner og deres indbyrdes kampe. Vi møder desuden shamanens datter, Urd, som er udstyret med ganske særlige evner, og følger hendes liv og rejse sammen med norske Nithijo og danske Gaois, som er krigsfører, da man angriber Urds hjemsted, Øland. Sammen tager de på en rejse sydpå i Europa, hvor de støder på en anden flygtning, nemlig kejsersønnen Konstantin, som blev til Konstantin den Store.
    Rejsen fortsætter ind i det mægtige romerrige, som knagede i sammenføjningerne i begyndelsen af 300-tallet Jan Ove Ekeberg formår at skildre de helt almindelige hverdagsbegivenheder og de afgørende slag i et romerrige, der var præget af uro og magtlkampe
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag8 days ago
    Sæterromantik og rallerliv i Hallingdal
    Olavsengen, 1906. Ingebjørg og Ragnhild er uenige om, hvordan de skal finde ud af mere om morens fortid. Ingebjørg vil ikke involvere faren eller nogen andre, men Ragnhild er opsat på at afsøge alle muligheder. Særligt er hun interesseret i et brev med tilknytning til moren, der muligvis befinder sig på Olavrud. Men hvordan skal hun få adgang til brevet uden at afsløre morens hemmelighed?
    Lys og mørke er tiende bind i Dorthe Erichsens dragende SÆTERLIV-fortælling om kærlighed, familiehemmeligheder og venskaber på de skrånende, norske fjelde i det 20. århundredes spæde start.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag11 days ago
    Året er 1918. En ny demonstration for kvinders stemmeret planlægges, og Elisabet lover at hjælpe — samtidig med at hun kæmper for at holde familiegården Storliden i live. Hun har svært ved at give slip på Leon, men mødet med den nytilflyttede Samuel vækker noget i hende. Ingeborg vender hjem til Anton, og deres kærlighed synes stærkere end før. Måske er tiden inde til at sige ja — men kan være både herregårdsfrue og arbejdende kvinde? Ellens bekymring for Carl vokser. Hans helbred svigter, og hun får ham til lægen. Samtidig vækker en ukendt studine hendes jalousi. Hun tvivler på sine egne evner som klummeskribent — måske er Lilja Gröndahl ved at skrive sit sidste ord.
    Ellens valg — Sommernætter er ottende del af en fængslende historisk romanserie om kærlighed, venskab og søsterskab i det tidlige 20. århundredes berusende brydningstid.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag13 days ago
    I krig er det første offer som bekendt sandheden.
    Under en støttedemonstration i Aarhus for Palæstina sætter en koranafbrænder ild til både koran og gemytter, og en ung demonstrant bliver klemt under en politimotorcykel. Samme aften bliver motorcyklisten og to kolleger hængt ud på de sociale medier med fotos, private oplysninger og en opfordring: ’Gå efter strisserne, der støtter statsministeren og hendes syge forsvar for Israel’.
    Dagen efter bliver motorcyklisten Bitten Graa fundet banket til ukendelighed, og overfaldet skaber panik og frygt, især blandt politifolk. Hvem står bag?
    Bitten Graa dør af sine kvæstelser, en niårig jødisk pige kidnappes, og kidnapperne kontakter Dicte med deres politiske krav og trusler mod pigen. Kidnapningssagen ledes af linjechef fra PET Steen Harder, mens det lokale politi køres ud på et sidespor.
    Konflikten fra Mellemøsten er landet i Aarhus Dicte får hademails, og PTSD-ramte Bo tager til Gaza. Imens kæmper Dicte for at finde sandheden om Bittens død og Sofies kidnapning. Hendes mission vanskeliggøres af misinformation, trusler og løgne. For der er krig, ikke kun i Mellemøsten, men også mellem kønnene og på sociale medier. Og i krig er sandheden som bekendt altid det første offer.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag13 days ago
    Selja er rystet og chokeret. Hun frygter for sin skæbne efter de alvorlige anklager mod hende. Hvem er det, der vil hende det ondt? Og hvorfor? Selja ved stadig ikke, hvad der er sket med Olai, men hos lensmanden får hun andet at tænke på. Dagene er kolde og mørke og føles endeløse.
    Anklagen er tredje bind i SLÆGTEN PÅ EGEGÅRDEN, en storslået historisk romanserie om 1600-tallets Norge, en tid præget af forandring, hvor kontraster er store og skæbner væves sammen.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag13 days ago
    Simone Scott har for nylig taget springet fra et velbetalt konsulentarbejde til en langt mere usikker tilværelse som selvstændig galleriejer. Hun står over for sin hidtil største udstilling, da hun opsøges af en mystisk samlers agent, som viser interesse for at købe stort ind af værkerne.
    Snart står det klart, at samleren er Simones far, medicinalmogulen Svend Weber, der efter at have været ude af Simones liv siden hendes barndom nu melder sig på banen. Som far — og som potentiel arbejdsgiver.
    Svend har udset sin datter til at stå i spidsen for en stor omvæltning i sit firma. En omvæltning, der viser sig at være mere kompleks end først antaget, og som sætter Simone under pres, både professionelt og privat.
    Lukkefesten er en benhård fortælling om at turde stå fast på sine værdier og finde styrke lige der, hvor gamle normer ånder én i nakken. Og det er samtidig en rørende og personlig undersøgelse af kunstens forløsende kraft og ønsket om forsoning mellem far og datter.
  • unavailable
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag15 days ago
    Hr. Ås har fundet løsningen på familien Carlsens økonomiske problemer, men tiden er knap, og Peder bliver sendt af sted i huj og hast med et brev, som forklarer det hele. Når han frem i tide? Og er familien Carlsen overhovedet interesseret i modtage hjælp?
    I Christiania er der tre uger til Ingeborgs termin, da vandet pludselig går. Nu er der ingen vej tilbage: Barnet skal ud, og det skal fødes i et fremmed hjem. Men hvem er det egentlig, der vil adoptere Ingeborgs barn? Og er hun klar til at blive adskilt fra sit barn for evigt?
    Det nye land er ottende bind om Livet i Sagdalen, en storslået serie om Anna og hendes søskende, som må tage skæbnen i egen hånd. Det er en hjertevarm fortælling om livet i den lille savmesterbolig, om dramatiske hændelser i den storslåede norske natur, om længsel og kærlighed og de ufortalte hemmeligheder, der kan splitte en familie ad.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag19 days ago
    Sidst en dansktalende mand med en notesbog forsøgte at snige sig ind i Mekka, blev han myrdet. Det var i 1931. Siden har ingen vovet forsøget. Før nu.
    I Alle veje fører til Mekka begiver mellemøstkorrespondent Waleed Safi sig ud på en pilgrimsrejse til islams helligste by. Ikke for at finde Gud, men for at forstå, hvorfor Mellemøsten gang på gang styrter i grus.
    Forklædt som pilgrim rejser han til Saudi-Arabien, hvor fromhed, overvågning og stormagtspolitik smelter sammen. Undervejs møder han pilgrimme fra hele verden, og deres historier væves ind i fortællinger om profeten Muhammed, krigslitteratur i Irak, imperialisme, arabiske nederlag — og nutidens vilde fantasier om, at Israel en dag vil forsvinde fra landkortet.
    Med sort humor, vrede og kærlighed tegner Safi et medrivende portræt af Mellemøsten, som verden tilsyneladende hverken kan frelse eller lade være i fred.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag22 days ago
    Hvad sker der, når man sætter en vikingedronning sammen med en krimikonge?
    Frænde, en ny højdramatisk thrillerserie fra vikingetiden, giver svaret. Den er skrevet af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og krimiforfatter Jens Henrik Jensen.
    Bogens to hovedpersoner er skjalden Gunhild Ildtunge og den arabiske træl Faysal. Sammen får de 9 døgn til at fange den skyldige i et mord, som Gunhilds bror uretmæssigt bliver hængt op på. Mislykkes det, bliver broderen henrettet.
    For det umage makkerpar bliver jagten på morderen et kapløb med tiden hen over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland.
    Selv er Gunhild og Faysal også jaget vildt, for store kræfter sender fire sorte ryttere af sted i al hemmelighed med det ene formål: at dræbe dem.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag22 days ago
    Et mystisk forsvindingsnummer og en desperat jagt på sandheden — denne sommerroman tvinger dig helt ud på kanten af stolen.
    En sommeraften i juli forsvinder Amanda Sundin sporløst. Præcis et år senere findes hendes mand Johan svært tilskadekommet i deres hjem. Hvem ønsker parret ondt, og hvorfor?
    Efterforskeren Maia Bohm får tildelt sagen, da hun og familien flytter til Motala. Sammen med kollegaen Greg Wallin forsøger hun at finde gerningsmanden, samtidig med at hun kæmper for at hjælpe sin trettenårige søn Tim, som er indlagt på hospitalet og akut har brug for et nyt hjerte. For hver dag der går, øges risikoen for, at Tim ikke vil overleve, og da Maia indser, at sønnens skæbne afhænger af, om hun opklarer sagen, lader hun intet stå i vejen for sig — ikke engang sandheden.
    Hundrede dage i juli er en ny, fritstående spændingsroman fra den svenske bestsellerforfatter Emelie Schepp. En gribende, følelsesladet og uendeligt spændende fortælling om kampen mellem liv og død.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag24 days ago
    Den engelske Grace Ellington har skabt sig en god tilværelse i det skotske højland og helbreder indbyggerne i Aros med lægende urter og miksturer — men hun savner et eventyr, der er helt og holdent hendes eget. Så da Grace får mulighed for at rejse nordpå for at hjælpe Mairi MacNeil med hendes fødsel, ser hun sit snit.
    Kort efter afrejsen tager eventyret en drastisk drejning, da Grace under en frygtelig snestorm bliver reddet fra en sulten ulveflok af den skrækindjagende kriger, Keir Mackinnon, som er bror til høvdingen på Dunakin Castle. Sammen søger de ly i en hytte i skoven, og mens de kommer sig, og stormen falder til ro, udtænker Keir en plan, der skal redde hans syge nevø: Han vil bringe Grace med tilbage til Dunakin Castle, om hun vil det eller ej. Og Grace må afgøre, om den mand, hun er fanget med, er hendes livs store eventyr eller en djævel i forklædning.
    Djævlen fra Dunakin Castle er fjerde og sidste bog i serien om HØJLANDSØERNE, en romantisk, historisk serie, som udspiller sig blandt traditionsrige klaner på de skotske øer i 1500-tallet. Fra bog til bog krydses farvandene mellem de stolte, muskuløse høvdinger, som holder til på øerne, og med ombord finder vi både ædle gangere, engelske adelsfrøkeners medgifter, alliancer, intriger, flammende begær og kærlighed.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag24 days ago
    1919 går på hæld i Trondhjem, og Margrete er alvorligt syg. Hverken hendes far eller Jonas kan stille noget op. I et sidste desperat forsøg på at hjælpe Margrete søger Jonas hjælp fra den sidste, Margrete ønsker at stå i taknemmelighedsgæld til.
    Samtidig giver en spirende kærlighed Emma problemer med at passe sit drømmejob på stiftelsen, og Sofie indleder en farlig leg med ordensmagten.
    Det stille vand er nittende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag25 days ago
    Alting har sin pris, men hvem betaler? I andet bind i Komintern-serien står Borum ansigt til ansigt med rå ondskab forklædt som politisk kamp, og politik forklædt som kærlighed.
    Det er år 1939. Verdenskrigen er brudt ud, og de københavnske gader er fyldt med nazister, kommunister og alt derimellem. Stemningen er spændt til bristepunktet, og enhver, der ønsker at holde sig ude af det politiske spind, må passe på. Borum plages stadig af de gruopvækkende år i den spanske borgerkrig, og fortidens spøgelser og gamle fjender lurer i skyggerne bag hvert gadehjørne.
    Derfor er det kærkomment, da Borum opsøges af den berømte og inciterende romanforfatter Ellen Djurhuus. Ellen er del af en spiritistisk kirke, og hun behøver Borums hjælp til at opspore et medie, der helt enestående kan etablere kontakt til det hinsides, men som nu er forsvundet.
    Borum og hans kvikke assistent Amalie føres ind i en rå og brutal verden, hvor ideologiske krigere og skumle gangstere råder side om side. Men under overfladen viser der sig en tragisk familiehistorie, hvor ensomhed, brudte løfter og en smertelig fortid stiller Borum over for det altafgørende spørgsmål: Kan man løbe fra sin fortid uden at blive indhentet?
  • unavailable
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)