bookmate game

Tracy Chevalier

Jentas
9Books8Followers
Tracy Chevalier er født d. 19. oktober 1962 i Washington DC, og er opvokset der. Hun flyttede til England i 1984 og bor nu i London med sin mand og søn.

Hun arbejdede som redaktør i mange år, tog i 1994 en masteruddannelse i kreativ skrivning.
Hun debuterede i 1997 med romanen Den blå farve.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier6 years ago
    Da den ghanesiske diplomatsøn Osei Kokote begynder i den fjerde skole på seks år, er han den eneste sorte dreng på hele skolen. Han ved, han bare skal overleve den første dag, så skal det nok gå…

    Men Oseis tilstedeværelse skubber til de skrøbelige magtbalancer i skolegården, og inden dagen er omme, er alt for altid forandret.

    DEN NYE DRENG er en spændingsmættet og intens roman om racisme, venskab, intriger, jalousi og forræderi.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier6 years ago
    1838: James og Sadie Goodenough har, af nød, slået sig ned i Black Swamp i det nordvestlige Ohio. De og deres fem børn arbejder utrætteligt på at dyrke jorden, særligt æblehaven, der ifølge loven skal tælle halvtreds æbletræer, før familien retmæssigt kan gøre krav på deres ejendom. Men frugthaven lægger også kimen til en årelang og bitter strid. James vil dyrke spiseæbler, som der har været tradition for i hans familie i generationer, mens Sadie vil have mostæbler til at lave den stærke applejack, som hun søger tilflugt i, når det nådesløse nybyggerliv kræver sit.

    1853: Deres yngste søn, Robert, befinder sig midt i guldfeberens Californien. Plaget af de smertefulde minder om den familie, han lagde bag sig, har han alene rejst tværs gennem landet, i evig søgen efter nye muligheder. Da han ser de californiske kæmpetræer, mammuttræerne, oplever han for første gang en smule lindring, og han begynder en levebane som indsamler af frø og planter, der bliver solgt til godsejere i England. Men en dag står han atter ansigt til ansigt med fortiden, og han må nu beslutte, om han endnu en gang vil flygte, eller omsider konfrontere den brutale sandhed om den familie, han forlod.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    En medrivende roman om to kvinder, der er født århundreder fra hinanden, men hvis familierelationer og skæbnefællesskab knytter dem sammen.

    Ella Turner prøver ihærdigt på at passe ind i det lille, sammentømrede samfund i den franske landsby, som hun er flyttet til. Hun ændrer endda sit navn tilbage til Tournier. Isoleret og ensom drages hun af at undersøge sin Tournier-familiebaggrund, med et hjerteskærende resultatet.

    Isabelle du Moulin, kendt under navnet La Rousse på grund af sit voldsomme røde hår, hånes og skyes i sin landsby – mistænkt for heksekunst og spottet af calvinisterne for sin lighed med Jomfru Maria. Da hun bliver gravid har hun ikke andet valg end at gifte sig ind i den arrogante Tournier-familie. En chokerende skæbne venter hende – som Ella afslører fire hundrede år senere.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    Delft, 1664.

    Griet bliver ansat som tjenestepige hos maleren Johannes Vermeer. Hun skal gøre rent i hans atelier. Desuden skal hun assistere Vermeers kone, Catharina, der er gravid en stor del af tiden. Det var ikke altid let at være tjenestepige i 1660ernes Holland.

    Som ny i huset er Griet nederst i hakkeordenen. Og hendes liv bliver ikke lettere, da Vermeer begynder at bruge hende som model. Især ikke, da han forlanger, at hun skal bære hans kones perleørering.

    En fascinerende fortælling bygget op omkring tilblivelsen af det kendte maleri Pige med perleørering, også kaldet Pige med turban. Et af de mest elskede af Vermeers kun ca. 40 kendte malerier. Bogen lå på den amerikanske bestsellerliste i et år.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    ”Hele mit liv er jeg blevet ramt af lynet. En enkelt gang rent bogstaveligt.”

    En opdagelsesrejse, et møde mellem to bemærkelsesværdige kvinder, en forunderlig tid og et særpræget sted, er baggrunden for Tracy Chevaliersfængslende nye roman.

    I starten af det 19. århundrede vrimler den vindomsuste engelske kyst med fossiler for folk med blik for dem. Fra det øjeblik, hvor Mary Anning som barn rammes af lynet, står det klart, at hun er udvalgt til noget stort. Da hun afdækker ukendte dinosaurfossiler i klippeskrænterne nær sit hjem, sætter hun brand i det videnskabelige samfund, udfordrer tankerne om verdens skabelse og stimulerer debatten om menneskets oprindelse. I en mandsdomineret verden bliver Mary imidlertid snart reduceret til rollen som tyende og udsættes for det akademiske samfunds fordomme, ondskabsfuld nabosladder og hjertesorg forårsaget af forbudt kærlighed. Selv naturen udgør en trussel mod hende med sin bitre kulde, sine storme og jordskred.

    Heldigvis finder Mary en usædvanlig allieret i den knarvorne, intelligente Elizabeth Philpot, en middelklasse-pebermø, som også er besat af fossiler. Deres forhold bygger på en skrøbelig balance mellem brændende loyalitet og slet undertrykt misundelse. På trods af deres forskelle i alder og baggrund sander Mary og Elizabeth dog, at venskab er deres stærkeste våben i kampen for anerkendelse.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    London 1792. Familien Kellaway flytter fra det velkendte, landlige Dorset til tumulten i en tætpakket ubarmhjertig storby.

    Med en by præget af nervøsitet over den stadig mere blodige franske revolution som bagtæppe skabes et overraskende bånd mellem Jem, den yngste Kellaway-dreng, og den stedkendte London-pige Maggie Butterfield. Deres venskab udvikler sig i dramatisk retning, da de vikles ind i deres nabos liv – grafikeren, digteren og den radikale tænker William Blake. Han bliver den centrale figur, da Jem og Maggie navigerer gennem den uforudsigelige og berusende overgang fra uskyld til erfaring. Deres rejse får indflydelse på et af Blakes mest fascinerende værker.

    Det georgianske London genskabes lige så levende i Brændende ild, som 1600 – tallets Delft blev det i Tracy Chevaliers mesterværk og bestseller 'Pige med perleørering'.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    "Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse.

    Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    FALDNE ENGLE er en fascinerende fortælling om barnevenskaber, seksuel vækkelse og menneskelig skrøbelighed. Om en nation i forandring og om kampen for kvindernes stemmeret.

    Januar 1901, dagen efter dronning Victorias død: To familier mødes ved deres tilstødende gravsteder på en fashionabel London-kirkegård. Waterhouse-familien hylder den afdøde dronning og holder fast i victorianske traditioner; Coleman-familien ser frem til et mere moderne samfund. Med gensidig modvilje knyttes familierne uløseligt til hinanden, da deres døtre bliver venner bag gravstenene. Og hvad værre er, de bliver også venner med graverens snavsede søn.

    Det nye århundrede finder sit fodfæste, mens pigerne vokser op; automobiler erstatter heste, elektricitet overstråler gaslys, nationen løsriver sig af det knugende victorianske samfunds skygger. Og de to familiers liv forandres for altid, da den smukke, frustrerede mrs. Coleman med katastrofale følger søger at vinde større personlig frihed.
    Jentasadded a book to the bookshelfTracy Chevalier7 years ago
    Det var hans livs opgave...

    Paris 1490. Nicolas des Innocents får til opgave at designe seks billedtapeter til adelsmanden Jean Le Viste. Nicolas går til arbejdet med stor iver. Lige så stor iver udviser han i sit forsøg på at forføre Le Vistes purunge datter, Claude. Nicolas bliver hurtigt en brik i det komplekse spil i Le Viste-husholdningen: Mellem mand og kone, forældre og børn, forførere og tyende.

    Det var et helt nyt design...

    Bruxelles 1490. Den velrenommerede billedvæver Georges de la Chapelle påtager sig at væve tæpperne. Han har aldrig tidligere sat så meget på spil for at færdiggøre en opgave. Der bliver vendt op og ned på alt i hans værksted, da den parisiske skørtejæger Nicolas dukker op. Snart er også la Chapelle-familien vævet ind i et spind af fristelse og forførelse.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)