bookmate game

Lars Frost

Bookmate
9Books1Follower
Lars Frost, f. 1973. Dimitterede fra Forfatterskolen i 1998 og debuterede som forfatter i 2000 med novellesamlingen »Og så afsted til Wien«.

Efter debuten har han udgivet romanerne »Allermest undrer det mig at vi kan glemme i 2001, »Smukke biler efter krigen (2004) – den første i Lars Frosts. Trilogien tæller også »Ubevidst rødgang (2008) og »Skønvirke (2011). De tre sidstnævnte udgør en trilogi om Danmark, velfærd og forestillinger om frihed, der i 2015 udkom samlet under titlen »Med sværd og knipler«. For trilogien blev Lars Frost indstillet til P2 Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris, Læsernes bogpris og til Montanas Litteraturpris.

Siden er udkommet »Kongskilde NS 5100« i 2013, »Havet« i 2020 og »De forende« i 2022.

Hans bøger har modtaget bl.a. Bisballeprisen, Kritikerprisen, Det Danske Akademis Beatriceprisen og to produktionspræmier fra Statens Kunstfond.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    DE FORENDE handler om kvinder og mænd, der forsøger at leve som mand og kone. Og om kvinder og mænd, der forsøger at være forældre. Det er ikke let. Det viser sig at være meget svært. Kvinden og manden i DE FORENEDE søger til udlandet, men indhentes af pesten og deres gamle, dårlige vaner. Under en varm, sydlig sol bliver deres mangler som mennesker og forældre ulideligt tydelige. Fortælleren søger svar i litteraturen og historien, men finder kun et endnu større, geologisk ældre mørke.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    Lars Frost har forladt den polemiske dagsorden fra de seneste romaner.

    Hans nye bog er en fantasi. En rejse ud over Havet, ud i det ukendte.

    Skibet er ladet med triste skæbner, skønne ord og en tønde med sild.
  • Lars Frost
    Havet
    • 13
    • 7
    • 2
    da
    Books
  • Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    En række digte om byer, kunst og kvinder af forfatteren til Smukke biler efter krigen. Digtene er bygget op som suiter om forskellige lokaliteter: Skagen, Berlin, Paris, Boston, Californien.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    Hvorfor er så mange SÅ interesserede i køn, som de tilsyneladende er? I politik, samfundsdebat og litteraturen — især mange helt unge debuttanter.
    Hvorfor er det så svært, at være sammen med et andet menneske?
    Hvad er sex?
    Hvor har linie 5A endestation?
    Er Århus en by?
    Havde Giordano Bruno noget at komme med?
    Har Paven en fjollet hat?
    Hvad drikker Møller?
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    Skønvirke foregår i en ikke så fjern fremtid. Det er en historie om en politikvinde, morderen, hun jager, og deres familier. Deres hverdag og den mørke side af den hverdag. Et bud på en fremtid for demokratiet. En fabel over fremtidens frihedsbegreber.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    En bog om dem, der byggede det Danmark, vi bor i i dag. Om ingeniøren, igangsætteren, forretningsmanden, hustruen, landmanden, den studerende, politikeren, de visionære — i begyndelsen af 1970'erne. En tid, hvor man fik øjnene op for fremtidens muligheder og det gode i mennesket, en tid med hævngerrige, rastløse, bevæbnede, midaldrende frihedskæmpere i gaderne og kærlighed.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    Underfundig rejseroman, hvor hovedpersonen Lasse efter en dramatisk biltur i Island møder den mystiske Thomas, der betaler Lasse for at se på, når han har pigebesøg. En aften med to islandske piger udvikler sig imidlertid yderst voldeligt, og Thomas smider Lasse ud ad vinduet. Først herefter får vi forhistorien: Lasse, der studerer i Paris i 1968, er på tur til Italien med sin ven Thor. Rejsens egentlige formål går først for sent op for Lasse, men da står han med flere tusinde kroner på lommen. Nok til en billet til Island …
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    En roman om ungdom, venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner.
    Med humor, poesi, indlevelse og et grotesk, idiosynkratisk samfundsengagement bliver romanen lidt efter lidt en evigt aktuel beretning om menneskenes og sprogets vikår.
    Bookmateadded a book to the bookshelfLars Frost2 years ago
    Pelle kan ikke rigtigt få hold på tilværelsen i København, hvor han er havnet med begge ben i et trekantsdrama. Han forsøger at overtale sin sambo Lene og hendes søskende til at rejse med til Wien. Men er det nu også en god idé?
    Novellesamlingen «Og så af sted til Wien» er Lars Frosts litterære debut. Bogen udkom første gang i 2000.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)