I sin mormors gamle sommerhus finder Rebecka en dagbog og en samling breve. De er fra 1940’erne, og snart viser det sig, at hendes familiehistorie er mere indviklet, end hun troede. Hvad er det for mørke hemmeligheder, hendes elskede mormor Anna skjulte gennem alle årene?
Gennem brevene og dagbogen får Rebecka indblik i livet under Anden Verdenskrig. Den unge Anna er forelsket i Luca, og da han beder hende om hjælp til at smugle danske jøder over sundet, er hun villig til at risikere alt. Den beslutning kommer til at ændre deres liv for evigt.