Anne Sofie Hammer anbefaler

"Hvis man skal tale om bøger, som har betydet noget i ens liv, så må man starte med børnebøgerne. Og en af de forfattere, som rigtig tit stod for godnathistorierne i mit barndomshjem, var Ole Lund Kirkegaard. Hans mundtlige fortællestil og hans evne til at fortælle i øjenhøjde er noget af det, jeg har taget med mig videre, ikke bare i mine børnebøger, men også i det hele taget."

"Svenske Maria Gripe var af de forfattere, der betød rigtig meget, da jeg som barn gik i gang med at læse Bispebjerg Biblioteks børnebøger nærmest fra den ene ende til den anden. Når jeg åbnede hendes bøger, fik jeg en fornemmelse af at træde ind i en helt anden verden, og jeg tror, det er den slags oplevelser, der er med til at gøre én til en læser, også som voksen."

"Jeg ved godt, at jeg foretager et uhørt spring fra børne— til voksenlitteratur, når den næste bog på min liste er Erica Jongs “Fanny”. Men jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at læse kvindelitteraturen i mine forældres reol. Og én af dem, der virkelig bed sig fast, var “Fanny”. Både på grund af den eventyrlige handling og dens farverige historiske ramme — men jo altså også rigtig meget på grund af de saftige erotiske passager, som jeg vendte tilbage til og læste igen og igen."

"»100 års ensomhed« er for mig en af den slags læseoplevelser, som man ønsker, at man kan have forfra igen. Jeg læste den, mens jeg gik i gymnasiet, og jeg læste videre om, hvad magisk realisme var, og hvem der ellers havde skrevet den slags, og jeg købte bogen på spansk og besluttede en dag at blive god nok til spansk til at læse den på originalsproget. Jeg har også forsøgt et par gange, men jeg når aldrig længere end fire-fem sider ind, for det er altså et ualmindeligt ordrigt spansk, den er skrevet på."

"En anden bog, der betød meget for mig, og som jeg læste mange gange som ung, var Villy Sørensens “Sære historier”. Den ligefremme måde at fortælle absurde, grusomme — men til tider også morsomme — historier på står stadig lidt som et ideal for mig."

"I den realistiske del af litteraturen er Jonathan Franzen en af mine helt store favoritter. Han kan skrue en historie sammen, så godt undervejs bliver til ondt, og ondt bliver til godt, og alle personerne på skift kryber ind under huden på én. Det er bidende, det er spændende, og det er fremfor alt morsomt. Jeg vil i virkeligheden ikke pege på én af hans bøger som den bedste — men “Frihed” var det første, jeg læste af ham, så på den måde kom den for mig til at stå som noget helt specielt."

"Paul Auster er en forfatter, jeg var storforbruger af som ung. Jeg skrev opgave om “Tilfældets musik” på universitetet og var også virkelig glad for “Moon Palace”. Jeg var fascineret af hans kredsen omkring det absurde og af hans ensomme karakterer. I en periode læste jeg alt, hvad han skrev. Så fik jeg pludselig nok, og siden da har jeg stort set ikke åbnet hans bøger."

"En af de forfattere, jeg har været allermest begejstret for i mit voksenliv, er Murakami. Faktisk er jeg lidt i tvivl om, hvilken af hans bøger jeg skal fremhæve, for jeg var f.eks. også virkelig glad for “Dans, dans, dans”. Men “Trækopfuglens krønike” er virkelig en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg er vild med Murakamis måde at åbne en lem ind til andre verdener på, så man uden tøven følger efter hovedpersonen derind."

(Anne Sofie Hammer har ikke specifikt anbefalet lydbogen. /red.)