5/5 "Det er virkelig imponerende fortalt. Historien er så hjertevarm og interessant, at jeg varmt kan anbefale den. Især til kolde dage under tæppet, hvor hjertet godt lige kan trænge til lidt ekstra" - bogfinken.dk
"Og lad mig lige sige én ting: Wow!
Jeg var fuldstændig hooked allerede i prologen, hvilket er meget usædvanligt. Normalt skal jeg lige et par kapitler ind, før en bog fanger min interesse, men denne her formår at gøre det fra side 1!" - Cilleslaesesal.dk
Hvad nu hvis alt det, du har baseret dit liv på, viser sig at være en løgn?
Willows minder om sine forældre er fulde af sommer, sol, kærlighed og latter. Men en dag modtager hun en mystisk invitation til en fotoudstilling, som afslører en hemmelighed, der har været dybt begravet, siden hendes forældres tragiske død mange år tidligere.
Willow er tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, hun troede, hun vidste om Charity, sin afdøde mor og Hope, den moster som hun har boet hos, siden hun var barn.
Hvilken relation havde den enigmatiske fotograf til Willows forældre? Eftersom Hope ikke ønsker at fortælle hende, hvad hun ved, sætter Willow sig for selv at finde svaret. Men hvem kan hun i virkeligheden stole på, når ingen har fortalt sandheden meget længe?
MIN SØSTERS HEMMELIGHED er en medrivende roman om hemmeligheder i familien og deres livslange konsekvenser.