Forlaget Grif

Stor, eventyrlig roman om to brødre, deres tætte forhold til hinanden og den vilde natur med Første Verdenskrig lurende i horisonten.

I 1985 går Filip i 3. g, men først og fremmest er han lidenskabeligt optaget af at tegne. Han bor med sine forældre og sin bedstefar Arnstein i et hus i Oslo. På den anden side af hækken bor onkel Truls, Arnsteins lillebror. De to brødre har ikke talt sammen i en menneskealder. Ingen ved hvorfor.
Men en dag tager Filips bedstefar hul på historien om sin barndom, og Filip bliver stadig mere fascineret. Der var rygter om en forestående krig, og Kejseren, som Arnstein og Truls kaldte deres far, ville hærde sine sønner og sendte dem derfor ud i Nordmarka om sommeren. Drengene oplever sult og kulde, de fisker, jager og fanger fugle, og de to små ”fyrster af Finntjern” finder lykken under åben himmel. Samtidig går deres udviklingshæmmede bror alene rundt derhjemme til Kejserens bekymring, og han træffer en beslutning, der bliver skæbnesvanger for alle.

“Fyrsterne af Finntjern” er en uafbrudt underholdende roman, hvor forfatterens egen familiehistorie blandes med fiktive elementer og næsten magiske naturskildringer. Romanen handler om søskendekærlighed, om at blive til som kunstner, og om den rige og forunderlige natur, der nu er ved at forsvinde for os.

“Hullet” er en ’fantastisk fortælling’, der får virkeligheden til at flimre for læseren. Den vækker mindelser om både David Lynchs værk og Lewis Carrolls “Alice i Eventyrland”.

Gordon Mo arbejder i Landbrugsministeriet og er en grå kontormand. Men den dag da chefen vil fejre hans 30-års jubilæum med kage, bliver det indre pres for stort. Han koger over … Ud ad munden kommer de værste skældsord og sjofle gloser, han spjætter med arme og ben. Næste dag arbejder han ikke længere i ministeriet. Men i modsætning til de fleste 60-årige embedsmænd der bliver fyret, er Gordon Mo ikke overflødig: Der er nogen som godt kan bruge en mand, der koger over. Sådan begynder Gordon Mos rejse, i første omgang til en klinik i USA, der skal hjælpe ham på benene igen. Der møder han nattevagten Bare Mig, der spiller en afgørende rolle i den videre historie.

«En tilfældig nordmand» er en sydende veloplagt roman, der med humor og varme spidder tidsånden og dens ’krænkelseskultur’.

«Kærlighed» fortæller historien om Vibeke og Jon, der er mor og søn, og for nylig er flyttet til Nordnorge. Det er dagen før Jons niårs fødselsdag, og et omrejsende tivoli er kommet til byen. Jon går ud for at sælge lodsedler for idrætsforeningen, og Vibeke skal på biblioteket. Derfra følger vi de to på hver sin færd gennem en kold vinteraften og -nat, alt imens uroen vokser og forplanter sig til læseren.

Mennesker som hende eksisterede ikke i romanerne. Men så skrev hun selv en.

Fatima Daas udforsker i sin medieomtalte debutroman sine indbyrdes modstridende identiteter som lesbisk muslimsk kvinde med indvandrerbaggrund. Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap — eller koranens bønner — lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim. Romanen er blevet kaldt autofiktion 2.0, fordi den ikke forsøger at forene modsætningerne i det liv, der skildres, men snarere lader dem stå, som det de er.

“Hunter i Huskvarna” udspiller sig mellem barndom og færdiglevet liv, mellem sorg og livslyst, mellem den barske virkelighed og eventyret. Der er hvaler og barer og nedlagte fabrikker, der er byer og familier i opløsning, søstre, der forsvinder, åkander og rovdyr, begravelser og hemmelige selskaber og det evige spørgsmål om tilgivelse. Elleve fortællinger, elleve skæbner der tilsammen danner en svimlende mytologi om kærlighed og overlevelse.

Et fængende biografisk epos om et ganske usædvanligt kvindeliv, en modstandshistorie om det 20. århundrede.

Anne Beaumanoir, kaldt Annette, blev født 1923 i Bretagne og gik som helt ung ind i den franske modstandsbevægelse, La Résistance. Hun blev uddannet læge, slog sig ned i Marseille og fik mand og børn, men det borgerlige liv føltes for småt, og i midten af 50’erne kastede hun sig ud i kampen for Algeriets selvstændighed. Hendes engagement heri førte i 1960 til en dom på ti års fængsel, som hun unddrog sig ved at flygte til Algeriet. I de franske skoler fremhæves hun i dag stadig som et eksempel på vigtigheden af civil ulydighed.

En historie om mod og frihedskamp, om tvivl, fejltagelser og illusionstab, og om de personlige omkostninger der er forbundet med at ville ændre verden.
Vinder af Deutscher Buchpreis 2020.

“Nu taler jeg” handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer gennem fem årtier — som fx studerende, praktikant, journalist, mor, hustru, skribent og selvstændig — beskriver Rikke Viemose (f. 1969), hvordan sexismen på subtile måder gennemsyrer vores kultur og dens blik på kvinder. Og hvordan oprør og modstand mod forskelsbehandling, nedvurdering og snærende kønsroller for den generation af kvinder, forfatteren selv tilhører, har været vanskeligt, ja næsten umuligt.

“Nu taler jeg” er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige

I fjerde og sidste bind af “Byens spor”, Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan. Jesper lever sammen med ungdomskæresten Trude, men forholdet går dårligt, og heller ikke jobbet som klaverlærer bringer ham nogen særlig glæde. Jespers ven, den driftige Jostein, har kørt reklamebureauet Dek-Rek i sænk ved sine vilde ideer. Flere af romanens personer befinder sig således et sted i livet, som kalder på forandring. Men hvilken og hvordan?

“Byens spor” 4 er en roman om nødvendigheden af at lægge tingene bag sig og gøre sig fri, ikke af fortiden, men af det, der gik skævt.

I efteråret 2018 får hendes ægtefælle en dødelig kræftsygdom. De har kun kendt hinanden i to år, hun er flyttet til Italien for at bo sammen med ham. De elsker hinanden og er tæt forbundet. Hun ved at han skal dø inden for et halvt år, men ved han det egentlig selv? Døden er der hele tiden mellem dem, men er blevet noget de ikke kan tale om.

“Ti amo” er en stærk og modig historie om at befinde sig et sted mellem livet og døden. Om den ensomhed døden skaber, men også om dyb kærlighed. En lille roman, der åbner kæmpestore rum i læseren.

Efter en katastrofe har Japan kappet alle forbindelser til omverdenen. Den 90-årige Yoshiro tager sig omsorgsfuldt af sit oldebarn Mumei. Børnene fødes syge og kraftesløse. Deres liv hænger i en tynd tråd, alligevel er de muntre og vise. De gamle bliver stadig ældre. Der er næsten ingen dyr tilbage, jorden, havet og luften er forurenet, blomsterne muterer, menneskene ligesådan. Efterhånden som hverdagslivet bliver sværere, forsøger en hemmelig organisation at smugle udvalgte børn, de såkaldte udsendinge, til udlandet i forskningsøjemed. Mumei er et af dem.

“Udsendingen” handler om menneskers måde at forholde sig til katastrofer på, og om hvad der sker med sproget i en undtagelsestilstand. Skrevet i Yoko Tawadas glasklare sprog, der gør en fantastisk verden næsten normal og det normale usædvanligt smukt.

Natsuki vokser op med bevidstheden om, at hun er anderledes. Drømmen om, at et rumskib engang ville komme og bringe hende tilbage til hendes sande hjem, holder hende oppe i en uforstående og fremmed verden. Som voksen lever hun i et aseksuelt ægteskab og bruger al sin energi på at virke normal.
Men fortiden med dens brutale oplevelser forfølger hende. En dag bryder hun op fra det anonyme forstadsliv i Tokyo og rejser tilbage til bjergene i Akishina, tilbage til et gensyn med sin elskede fætter, Yuu. Og overvejer, om der mon alligevel findes en vej ud af livet som jordboer.

“Jordboerne2 handler ligesom Sayaka Muratas forrige roman, «Døgnkioskmennesket”, om ikke at føle sig hjemme i verden, men den sender læseren ud i et vildere og mørkere rum. Romanens forbløffende slutning har vakt en del opsigt hos læsere verden over.

F-ordet er feminisme. Ikke fuck, fisse eller fiskefrikadelle.

I det patriarkalske samfund opfattes det ”feminine” som mindreværdigt, laverestående og underordnet det ”maskuline”. Feminismen kritiserer dette forhold og har som overordnet mål at opjustere ”det feminine”, så mennesker kan opnå reel ligeværdighed. Det er afsættet for Sanne Søndergaards begavede bog, der afslører den forskelsbehandling, kvinder har været og stadig er udsat for, i hjemmet og på arbejdsmarkedet, i videnskaben og historien, i medierne osv. Bogen giver et samlet bud på, hvad feminisme er, og hvorfor den er mere nødvendig end nogensinde. En inkluderende bog til unge og yngre læsere, der i et humoristisk og letflydende sprog henvender sig til alle dem, der er nysgerrige på, hvad feminisme er, og som gerne vil have et ordentligt argument, næste gang nogen siger: Men der er jo forskel på mænd og kvinder, så …

I “La familia grande” skildrer Camille Kouchner en privilegeret barndom i et frigjort parisisk venstrefløjsmiljø i 1980’erne. Hendes berømte mor og stedfar udgør sammen med familie og venner en indflydelsesrig klan med magt, succes og gode forbindelser: la familia grande.

Somrene tilbringes på landstedet Sanary i Sydfrankrig, hvor voksne og børn lever tæt sammen i et fællesskab af leg, livlige diskussioner, flirten. Men da Camilles tvillingbror, Victor, i teenagealderen bliver udsat for seksuelle overgreb af den højtelskede stedfar, bryder børnenes verden sammen. Camille må love sin bror at tie om overgrebet, men tavshedsløftet vikler hende ind i et spind af løgn og skyld og skam. Hun trækker sig mere og mere ind i sig selv, og et fortroligt forhold til andre mennesker bliver umuligt. Først efter sin mors død i 2017 besluttede Camille Kouchner at fortælle sin og sin brors historie.

“La familia grande” er en bog om incest og de voldsomme og destruktive følger, det har for ofrene at tie om det. Udgivelsen har ført til en stor debat om seksuelle overgreb i Frankrig.

Kærlighedsroman, trekantsdrama, psykologisk thriller, historie om en forbrydelse — Malina er det hele. En imaginær selvbiografi, kaldte Ingeborg Bachmann den selv. Men først og fremmest er romanen en svimlende og fuldstændig omvæltende læseoplevelse for den, der giver sig tid til at finde ind i den.
Den navnløse jegfortæller, en enkelt gang omtalt som I, lever sammen med militærmanden Malina i Wien. Men det er en anden mand, Ivan, hun elsker.
”Lykkelig med Ivan” hedder første del, hvor den forelskede hovedperson dog mest tilbringer tiden med at længes efter den altid travle Ivan og ryge smøger — samt skrive natlige breve til alle mulige som hun siden river i stykker.
Anden del, ”Den tredje mand” skildrer i drømmens surreelle form den vold og lidelse, udgående fra faderen som figur, der har ført til en nedbrydning af det kvindelige jeg.
I tredje og sidste del finder en afsked med kærligheden sted, hovedpersonen er alene tilbage med Malina, og i romanens berømte slutscene forsvinder hun ind i væggen.
Mord eller selvmord? spurgte det tyske forlag sine læsere, da romanen udkom første gang i 1971.

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020.

«En håndfuld grus i andedammen» udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag.

Gunnar Kampen er en sød lyshåret dreng, der vokser op i Reykjavik i en efterkrigstid, hvor tyskersympatisørerne stadig bag lukkede døre giver udtryk for deres nationalsocialistiske overbevisninger. Også i hverdagslivet er der endnu spor af den nazistiske ideologi med dens idealer om fysisk styrke, sund livsførelse og åndelig kraft, og Gunnar møder den i kvarterets herrecykelforening, Sleipner. I sine ungdomsår hvor han også besøger Tyskland, tiltrækkes han mere og mere af den nynazistiske bevægelse. Han skriver breve til sin onkel, der sidder fængslet for landsforræderi i Norge, og til lederne af den rundtom i verden, og i 1958 stifter han et nynazistisk parti, National Befrielse.

«Korngult hår, grå øjne» er en raffineret fortalt roman om hvordan et helt almindeligt menneske bliver glødende nynazist.

En svensk skribent rejser til Madrid for at få inspiration til sit næste skriveprojekt. På en tilfældig bar møder hun en mand, der tror, han bliver forfulgt af personerne bag det lyssky internetshow ”Kødets tid”, som han har medvirket i for at få tilgivelse for sin utroskab. Han beder hende om husly, mod at han fortæller hende sin historie. Det bliver optakten til et møde mellem skribenten og mirakelmageren Lucia — et møde, der ændrer skribentens liv for altid.

«Kødets tid» er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.

En kvinde bryder op fra sin materielt velpolstrede tilværelse med mand og teenagebørn og flytter ind hos en veninde. Romanen følger hende det første skelsættende år efter skilsmissen. Hun vælger sin egen vej i krisen, i lysten til livet, hun vælger at følges med sin veninde, mor, nabo og datter, og sammen med dem, båret af dem, at smide hammen og vakle, løbe, flyve som en begyndelse til noget nyt.

«Værelse samlet af kvinder» er en barsk og humoristisk, vild og frisættende sorg— og kriseroman, der udfordrer forestillingerne om den midaldrende kvinde.

«Hvis der var noget galt med mig, ville jeg endelig have en undskyldning. ‘Nej, jeg kan desværre ikke gå til flere planlægningsmøder i den her uge, jeg har kronisk karpantungekartose, det kræver hvile.’"

‘Nej’ er et svært ord for de fleste kvinder, som er opdraget til at være søde og omgængelige. Og vrede er decideret forbudt. Hvordan kan hun så sige fra, når chefen hugger hendes ideer, når vold og seksuelle overgreb bagatelliseres, når manden opfører sig som et barn, og børnene opfører sig som … noget, der er endnu værre.

“Nej” er 14 historier om, hvordan kvinder tyr til livsløgne, indre modstand og overlevelsesstrategier, der spænder fra selvopgivelse, resignation, udmattelse, frustration, raseri til forsigtigt oprør.