Jens Blendstrup

En stor, humoristisk og dybsindig samtidsroman om en helt almindelig ualmindelig mands livtag med tilværelsen.

Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter.

En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer. Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm. Men under en øvelse kommer Leifs deling ud for en ulykke. Han knækker og indlægges på militærpsykiatrisk. Og deserterer, da han udskrives.

Gråden er det samlende motiv. Scenen er ofte parcelhuse i danske forstadskvarterer, aktørerne ofte mænd og kvinder, som befinder sig i absurde situationer: Som Anna og Tage, der finder et hul i muren bag køleskabet. Et mærkeligt hul, som suger ting til sig og ikke kan mures til. Selv mursten suges ind. Og så må de ringe efter en professionel hulmand.

”Gud” kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt. Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste — og tysteste.