Katrine Marie Guldager

en roman om en kvinde, der på flere måder kæmper for sit liv. En fortælling om at skrælle tilværelsen ned til det mest basale for at nå ind til kernen, om tab og skam og om at stå ansigt til ansigt med sin egen angst – og en stor brun bjørn.

Sidste bind i slægtskrøniken – 1400 sider i alt om familie, sorg, kærlighed, svigt, håb og forelskelse.

Med sjette og sidste bind i Køge-krøniken afslutter Katrine Marie Guldager sin store 1400 sider lange krønike om familien fra Køge. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora i næsten 50 år gennem hele serien, og de er også centrum for sjette bind. Bogen handler på en gang om nogle af de problemer, der altid er i familien, mellem søskende og mellem børn og forældre, men også om en af de perioder i danmarkshistorien, hvor familierne ændrede sig dramatisk. Alle liv er unikke, men også en del af en større historie, og det er blandt andet den, Katrine Marie Guldager fortæller.
Bind 6 handler især om Leonora og om hendes forhold til moren Lilly og broren Henry. Kan hun tilgive dem fortidens fortrædeligheder, og hvis hun ikke kan, kan hun så overhovedet slippe for dem? Katrine Marie Guldager skriver om familien i det felt, hvor den er alt det gode, og alt det, man ikke kan flygte fra.

En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med?
Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om.

En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.

Katrine Marie Guldager (f. 1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Med udgivelsen af Ilden i 2016 har hun afsluttet den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken, hvor vi i seks bind har fulgt en dansk familie fra 1938 og frem til 1988. Post-Køge tager Guldager nu hul på en ny æra i forfatterskabet med den nye, store roman En uskyldig familie.

Med bind fem i Køge-krøniken er Katrine Marie Guldager nået til 1976. Henry bliver løsladt fra statsfængslet, og Leonora prøver at finde sig til rette i rollen som mor.

Familien er stadig samlet, men man kæmper hver især for at overvinde livets modsætninger. Forholdet mellem Henry og Leonora som altid har været præget af rivalisering og misundelse bliver markant dårligere, da det viser sig at Henry har snydt Leonora. Til gengæld ser det ud som om, at Henry omsider møder en kvinde, der kan rumme ham og give han en chance for at blive lukket ind i livet igen. Lilly kommer omsider overens med sin indre ulv, men den har endnu langt fra forladt den anmelderroste Køge-krønike.

Peters død er fjerde selvstændige bind af Køge-krøniken og foregår i1972. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora ind i den turbulente tid, hvor hippier og venstreorienterede sætter dagsorden. Henry er blevet far og flytter i kollektiv, mens Leonora er ulykkelig over sin barnløshed, og Lilly bliver forladt af Ib Berthelsen.
Da Leonora finder faren Peter død, mærkes det som et jordskælv, hvis rystelser forplanter sig ud i familien og i resten af fortællingen.

Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte.
Året er 1967 – the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør.
Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes.

Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Lille hjerte er andet bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven, og vi er nået til 1950'erne. Lille har forladt Peter og deres to børn, Henry og Leonora, og er taget til København for at dyrke sin kunst og flytte sammen med sin gamle beundrer, den velstående Ib Berthelsen.
Peter må trøste sig med sekretæren, og det er tvivlsomt, om han kan holde sammen på familien. Henry har vilde fantasier om krig og forfølgelse, og Leonora stifter for første gang bekendtskab med det modsatte køn. Og hele tiden lurer ulven i kulissen.

Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie.
Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling.

Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

I forbindelse med først en nær venindes pludselige, voldsomme død og så faderens lige så pludselige, voldsomme død, begge inden for samme uge, påbegyndte Katrine Marie Guldager en psykoanalyse, der varede i ni år. Fire gange om ugen begav hun sig af sted til sin psykoanalytiker for at lægge sig på briksen. Det foregik meget diskret, hun fortalte intet om det til nogen, hverken familie, venner eller kolleger.

Fra Danmark til Afrika, fra København til Kilimanjaro, scenen er sat både nær og fjern. Her er den hvide kvinde, der bryder op fra sin familie for at arbejde i Afrika; den sorte kvinde, der får job hos en hvid familie og svigter sin søn; det dansk-engelske par som vil bestige Kilimanjaro; den sørgende, der vender hjem til Danmark en råkold morgen i januar. Elleve sammenflettede noveller om hvordan vores forskellige virkeligheder støder sammen. I én verden.

Et mylder af mennesker, der ikke kommer hinanden ved, men alligevel ustandselig støder sammen; en vrimmel af folk, der er knyttet sammen, men alligevel rager hinanden en høstblomst. Her er sære eksistenser, der går og taler med sig selv på gaden. Mennesker, som med større eller mindre lyst besøger deres slægtninge i fængslet. Og folk, der lytter sig til gode indbrudsemner på værtshuset og ikke går af vejen for et overfald for at nå deres mål. Elleve sammenflettede noveller om en flok københavnere på vej.

Christian fylder et. Hans oldefar Peter Fischer dør. To begivenheder, der samler familien. Men ikke alle har det som Christians mor, Birgitte, der opfatter familien som det ultimative svar på denne verdens kaos, som det stensikre fundament under hvert eneste ægteskab, barnefødsel og huskøb. Ti sammenflettede noveller om at finde sig til rette. Eller ikke.

”Ud af den mislykkede roman har jeg genskabt novellerne,” lyder det i forfatterens forord til En plads i familien, der således er Katrine Marie Guldagers omskabte udgave af romanen En plads i historien fra 2008.

12 danske forfattere, herunder Katrine Marie Guldager, har skrevet en kriminovelle. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. Novellen 'Rejsens mål' er en del af serien 'Mord på farten', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2011. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Katrine Marie Guldager (født 1966) er uddannet på RUC og Forfatterskolen. Hun debuterede med digtsamlingen ’Dagene skifter hænder’ i 1994. Siden har hun i stigende grad benyttet sig af prosa. Tre bøger med noveller er samlet i ét bind, ’Drengen på stentrappen’, 2009. I 2010 udkom hendes anden roman, ’Ulven’. Denne novelle er hendes debut som krimiforfatter.

Atten korte sammenflettede noveller, de fleste om familierelationer, om forholdet mellem børn og voksne, forhold, hvor voksne ikke vil være voksne, og børn ikke får lov til at være børn. Om ægteskab og skilsmisse; om svigt og nye passioner; om, hvordan familien i mange år kan opfylde behovet for fællesskab, men pludselig være noget, man må bryde med.