28Books165Followers

Books in the “Fantasy til Harry Potter-fans” bookshelf created by Alvilda

Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Hester og Tom har slået sig ned i den statiske by Anchorage, langt fra deres ungdoms farefulde trækbyer og højtflyvende luftskibe. Deres datter, Wren, drømmer om at følge i forældrenes fodspor og rejse væk på eventyr. Så da en charmerende pirat dukker op, griber Wren chancen for at slå en handel af. Hvis hun får en plads om bord på piratens ubåd, vil hun hjælpe ham med at stjæle en mystisk bog fra Anchorages bibliotek. En bog, der kan blive meget farlig i de forkerte hænder …
Join or log in to comment
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans4 years ago
Noget er på vej. Arlo er helt sikker på det, og han har forberedt sig gennem flere måneder. Denne gang vil han være klar!
For Arlo Finch og Pine Mountain-troppen er sommerlejren mere end at ro i kajak og tage på vandreture. Det er også en mulighed for at lede efter urgamle skovånder og finde mystiske beskeder i træernes bark. Da Arlo og hans venner støder på spor fra den legendariske Gule Patrulje, afdækker Arlo en utrolig historie, som trækker tråde tilbage til hans egen familie.
ANDEN DEL AF TRILOGIEN OM ARLO FINCH.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Birke og hendes to søstre danser en gang om måneden for byens borgere. Ikke af lyst, men for at overleve. De er af elverblod. De har det fra deres mor, der forelskede sig i et menneske og døde under fødslen. Siden da har deres far gjort alt for give dem et så almindeligt liv som muligt. Men helt almindelig bliver man aldrig, når man er gennemsigtig i ryggen og med et forkert blik kan drive en fyr til vanvid …
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
“Er han død?”
Clara tør næsten ikke spørge, for det er hendes egen vildven Kat det gælder. Hans liv hænger i en spindelvævstynd tråd, og hvis Clara vil redde ham, må hun følge et spor der fører hende lige i kløerne på dødsfjenden Kimæra …

Kimæras hævn er tredje bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
’’Jeg kender det sted,’’ siger Maise og peger. Hendes finger ryster. ’’Hvad mener du? ’’ spørger jeg. ’’Det er jo bare et billede.’’ ’’Nej,’’ hvisker hun. ’’Det er der, han gør det… Det er der, han slår dig ihjel.’’

Tjørn vil slå Ravna ihjel. Det har Maise selv set i et syn. Og hvad værre er, så har Maise og Ravna ikke hørt fra deres mor, siden hun flygtede fra elverjægeren Marvis. De er overbeviste om, at han har taget hende til fange. Men den eneste, der kan hjælpe dem med at finde hende, er Tjørn …

SKÆBNESEER er tredje bog i serien ELVERDANS.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
London har længe gemt sig for de større, hurtigere og mere sultne rullende byer. Men nu er det tid til at komme ud i lyset igen og finde nye, svagere byer at jage og fortære.

Under en hektisk jagt på en mindre by bliver Tom Natsworthy kastet ned fra Londons gigantiske stålkonstruktion. Sammen med Hester Shaw – en pige med et morderisk temperament og ar på både krop og sjæl – må han nu kæmpe for at komme tilbage til byen. Det bliver en skæbnesvanger rejse, og Tom erfarer snart, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende …
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
”Se!” hviskede Irma.
Spejlet var begyndt at gløde i mørket. Den matte, plettede overflade var forsvundet, og i stedet kunne vi se det bjerg, jeg kendte så godt fra mine drømme. Og jeg hørte ganske tydeligt lyden af vindklokkerne og en pige, der kaldte og kaldte.
”Ærværdige Lin, hør mig. Hjælp os i vores nød!”

Da Hay Lin besøger Onkel Kao på hospitalet, forærer han hende en gammel lygte. Det er ”Lius Lygte”, og det var Bedstemors sidste ønske, at Hay Lin skulle have den, ”når tiden var inde”. Det er den måske nu, men ”inde” til hvad? Hvem er Liu, og hvad er det for vindklokker, Hay Lin hører hver nat i sine drømme? Noget er galt, og Hay Lin er ikke i tvivl: Dette er en sag for W.I.T.C.H.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur.
Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, hvor meget han tog fejl.

Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale – at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr.
Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket rækker ud efter netop Arlo Finch …
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden – og magerne – krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, som han ønskede …

Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live – ligesom Constantine.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans5 years ago
Ravna og hendes søster Maise er elvere. Hver dag må de skjule sandheden om, hvad de er. Men nu er den mystiske Tjørn startet på skolen. Og ifølge Maises syn vil han slå Ravna ihjel. Men hvem er Tjørn, og hvordan kan han have tegnet en tegning af Ravna, længe inden de mødte hinanden?
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
’’Elverpiger er hule i ryggen og kan fortrylle folk,’’ siger vores dansklærer. ’’Og møder man en, risikerer man at blive danset til døde.’’ Drengene i klassen fniser højt. Jeg knuger Maises hånd. Mon de stadig ville grine, hvis de vidste, at der sad to elverpiger blandt dem?

Ravna og hendes søster Maise er elvere. Hver dag må de skjule sandheden. Da Ravna forelsker sig i Noah, bliver det næsten umuligt. Men Ravna har også en anden hemmelighed: Hun har evnen til at kunne få folk til at glemme …
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
“En fabelagtig afslutning på en fantastisk serie, som jeg bare må have mere af!” – GOODREADS

“En fantasybog med en masse spænding og kærlighed og et univers, som byder på nogle spændende væsner.” – DE UNGES ORD
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
RILEY ER MED CHEVIES HJÆLP BLEVET EN KENDT MAGIKER.
Han har dog svært ved at nyde sin nye tilværelse af frygt for, at Garrick en dag vender tilbage for at få hævn.

Chevie har forsikret Riley om, at Garrick blev suget ind i et ormehul og aldrig vil vende tilbage. Men hvad ingen ved er, at ormehullet har afstødt Garrick, så han er tilbage i victoriatidens London og har gennem flere århundreder forberedt sin hævn på Riley. Men selv den bedste plan kan gå galt, og da de tre endnu en gang bliver kastet ind i et ormehul, ender de i en lille landsby, hvor alt bliver vendt på hovedet! Chevie anklages for at være heks, Garrick udpeges til byens beskytter og … er det en talende hund?! Riley må nu bruge alle sine magiske tricks for at redde Chevie og overvinde sin tidligere herre en gang for alle.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
Vildheksen Shanaia er fortvivlet og hårdt såret, og det hun beder Clara om at gøre, er livsfarligt. Clara vil helst sige nej – men det får hun ikke lov til …

”Viridians blod” er anden bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
Alt i Echos liv ændrer sig med ét, da den overvældende sandhed går op for hende: Hun er ildfuglen – der ifølge profetien skal bringe lys og fred. Men sammen med ildfuglen kom også en anden kosmisk kræft ind i verden, og Echo fornemmer et forfærdeligt mørke rejse sig, et mørke, hvis skygger rækker og strækker sig efter hende… Echo har allerede mistet sit hjem, sin familie og sin kæreste – men et liv som ildfugl viser sig hurtigt at kræve endnu større ofre og bringe alle omkring hende i fare.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
”En storslået historie fortalt med glimt i øjet. Der er meget på spil, og karaktererne er udførligt opbygget – uovertruffen underholdning!” – KIRKUS REVIEWS

Chevie er undsluppet victoriatidens London gennem et ormehul og befinder sig nu i en tidsalder, hvor England er underlagt det diktatoriske Boximperium. I sit nye liv som Box-kadet opsluges Chevie fuldstændig i denne tidslinje og glemmer, hvor hun stammer fra.
Chevie opdager, at der er noget galt, og da hun opsporer Professor Smart for at få hjælp, leder hun Sikkerhedspolitiet på sporet af dem begge. Chevie
undslipper ind i fortiden, hvor hun med Rileys hjælp må vove sig ned i Londons katakomber. De må stoppe imperiets karismatiske leder og forpurre hans planer om at overtage verdensherredømmet!
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
Skjult under New Yorks gader lever avicenerne, et folk med fjer i stedet for hår og stærk magi i blodet. De er den eneste familie, som Echo – en 17-årig menneskepige og glimtvis virtuos tyv – nogensinde har kendt. Avicenerne har været i krig med ildfolket drakharianerne siden tidernes morgen. Da Echo hører nyt om en legendarisk ildfugl, der ifølge myten kan skabe fred, ender hun i spidsen af en broget flok lovløse, soldater og andre forvirrede sjæle, som vil finde fuglen, inden krigen ender med at brænde deres verden ned …
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller … sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder – og selv sætte livet på spil i jagten.
Alvildaadded a book to the bookshelfFantasy til Harry Potter-fans6 years ago
Kate, Michael og Emma har indledt en hæsblæsende jagt på Dødens bog. De skal finde den, før Magus får fingre i den. For gør han det, vil alle tre bøger fra Begyndelsen være samlet på ét sted, og deres forenede energi vi udløse en ustoppelig kraft.

Emma er sidste brik i det store skæbnepuslespil, og hun bliver tvunget til at konfrontere de mørkeste sider af sig selv, såvel som de rædselsvækkende uhyrer og ånder, der bor i de verdner, hun må rejse igennem. Kun hvis hun formår at mestre den sidste og farligste bogs kræfter, vil hun, Kate og Michael kunne redde verden fra en altødelæggende krig.

Selve det stof, tiden er gjort af, falder fra hinanden, da Emma tager ud på sin søgen efter en afslutning – god eller dårlig – på det episke eventyr, hun, hendes forældre og hendes søskende er blevet hvirvlet ind i.

Tredje og sidste del af trilogien «Bøger fra Begyndelsen».
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)