«Det vakte munterhed ud over landet da Fremskridtspartiet i 1976 fremsatte ca. 700 ændringsforslag til Finansloven. Folketingets medlemmer måtte i mange timer rejse sig og sætte sig med få minutters mellemrum for at stemme dem ned. Der foreligger ikke oplysninger om antallet af sprængte muskelfibre eller andre følgesygdomme. Men ingen var i hvert fald forberedt på at gymnastisk træning var en forudsætning for det politiske arbejde.»
I en humoristisk og hårdhændet kritik går Leif Blædel til angreb på Fremskridtspartiets politiske metoder og visioner, der var ulig noget, man nogensinde havde oplevet i dansk politik. Bogen omhandler en på alle måder vanvittig periode i det danske folkestyres historie, hvor mange utænkelige ting pludselig risikerede at blive til virkelighed.
Bogen udkom oprindeligt i 1977.
Leif Blædel (1923–2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel er far til den populære forfatter Sara Blædel.