Rundt omkring i Henrik Pontoppidans store forfatterskab findes adskillige vidnesbyrd om hans stadige kredsen omkring begrebet „personlighed“ — dag— og natsiden i mennesket og deres evige spændinger.
Mest omdiskuteret er måske den lille fabel Ørneflugt, der på sine fire sider siges at rumme nøglen til hele forfatterskabet. Det samme er blevet sagt om De vises sten. Her står de sammen med ni andre humoristiske, beske, ironiske, pessimistiske tekster, som forfatteren gav betegnelsen krøniker: Menneskenes børn, En lille by, Morgendug, Den stærke skrædder, Den kloge mand, Havfruens sang, Digterliv, Muldskud, Når vildgæssene trækker forbi. Bogen afsluttes med en lille roman, Den kongelige gæst — man kunne kalde den en omvendt syndefaldsmyte.
Med efterskrift af Thorkild Skjerbæk.