Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.
Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.
I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.
En andens kone og Ægtemanden under sengen