Med en svedig finger tørrede han sovsen af de store hvide tallerkner, inden tjenerne bar dem ind. Det var en meget fin restaurant. Det eneste, der ikke var fint, var alt det, man ikke kunne se: Henrys kropsafsondringer og alt det skidt og snavs, der hang som en tyk em i luften. Kælderen var oplyst af lange lysstofrør, som gjorde stedet endnu mere uvirkeligt og fremmedgørende.