Bossman

Jeg prøvede at mundaflæse og syntes, jeg kunne tyde noget af det, han sagde … noget med at se en gammel ven, gættede jeg.

Selv efter den allermørkeste nat står solen atter op.

Jeg placerede albuerne på bordet og hvilede min hage på mine foldede hænder, mens jeg rettede min opmærksomhed mod Chase, plirrede med øjenvipperne og sendte ham et snu grin.

Da jeg vågnede, strømmede dagslyset ind ad vinduet, og dørklokken kimede uden pause.
Synet af de to kvinder, som stod på den anden side af døren klokken seks om morgenen, var slemt nok. Kun, hvis min mor havde været med, havde det været værre.
Jeg tøvede, og min søster Anna råbte: ”Jeg så godt, at du kiggede gennem glasruden, dit røvhul! Luk så op.”
Jeg stønnede og åbnede modvilligt døren. Jeg forsøgte at forhindre dem i at komme ind, da jeg havde lukket op, men de to kvinder gik lige forbi mig.
”Kom indenfor,” knurrede jeg sarkastisk.
Sam stod med hænderne i siden. Anna rakte mig en enorm kop kaffe.
”Værsgo. Du får brug for det.”
”Kan vi ikke gøre det her senere?”
”Vi ville ikke risikere, at du var fuld.” Anna lænede sig mod mig, snuste til mig og rynkede på næsen. Hun viftede med hånden foran ansigtet og sagde: ”Er du stadig fuld fra i går aftes?”
Jeg rystede på hovedet, gik tilbage til stuen og faldt omkuld i sofaen. Mit hoved dunkede, og det sidste, jeg havde brug for at høre, var det, de to var kommet for at sige.
De fulgte efter mig. Jeg havde begået den fejl at sidde i midten af sofaen.

sige, at det passer til dig.”
”Nå? Jeg ved ikke, hvad det skal betyde. Er det et kompliment?”

køkkenet og talte sammen, mens vi spiste.
“Du har et smukt hjem,” sagde jeg. ”Jeg indrømmer, at jeg inden i dag ville have troet, at du snarere var typen, der ville bo i en taglejlighed eller et højhus end i et byhus. Men nu, hvor jeg har set stedet her, må jeg sige, at det passer til dig.”
”Nå? Jeg ved ikke, hvad det skal betyde. Er det et kompliment

Du skal ikke lave om på noget. Overhovedet ingenting. Jeg elsker alt ved dig. Der er intet, jeg har lyst til at ændre. Jo, måske lige dit efternavn.”

Se ikke på det, der kunne have været. Se på det, der er.

Selv, hvis man ikke bliver knækket, så vil der komme små sprækker og revner, som aldrig vil kunne blive repareret.

Hvis du ikke ændrer kurs, havner du måske der, hvor du er på vej hen.