Han havde rejst over hele verden, havde hørt det meste og talte alverdens sprog med sine prikker og streger. Det undrede Mortensen, at Doc, som jo var udpræget musikalsk, ikke kunne komme efter det. Men han vænnede sig til det syngende fynske, der lød helt udenlandsk i de grønlandske omgivelser.
Så skete det en aften, hvor de havde været indespærret et par døgn af stormvejr og fygesne at Doc bankede næven i bordet og råbte:
„Næhæø du Mortensen, nu kan det faen gale mig være nok!“