En vinter står dér i byen, en vinter, hvor vandet ikke engang fryser til is, hvor de gamle bærer deres svundne liv som frakker. En vinter, hvor de unge må hade hinanden som pesten, når mistanken om lykke dukker op mellem deres tindinger. Og alligevel leder efter deres liv med de nøgne øjne. En vinter går uden om floden, dér hvor i stedet for vandet kun latteren fryser. Hvor stammen går for tale, og det højt brølede er det halvt sagte. Hvor hvert spørgsmål bliver stikkende i halsen og mere og mere tavst slår med tungen mod tænderne.