CyberSpace er så spændende og forførende, at man aldrig har lyst til at forlade det igen, når først man er kommet derind. Hvis man forsøgte at bryde ud, ville man måske finde ud af, hvor svært det egentlig er. Da en dræbervirus begynder at inficere dem, der rejser i CyberSpace, bliver privatdetektiven JePe Jensen sendt ud for at uskadeliggøre den. Det viser sig at være langt sværere, end man skulle tro …
Bo Rand Jørgensen er en dansk forfatter, der har skrevet romanerne «Den blå elefant» og «Exit! Exit! — en historie fra CyberSpace». Begge bøger er skrevet inden for science fiction-genren cyberpunk.