med nøgtern hjerne. Men hvorfor har han så råbt op på værtshusene, vil man indvende? Jo, dengang var planen endnu ikke modnet, da forelå kun en uklar hensigt. Senere bliver han mere tavs om sagen. Den aften, brevet blev skrevet, var han, efter at have drukket sig fuld på „Hovedstaden”, mod sædvane meget tavs, spillede ikke billard, sad for sig selv, talte ikke med nogen, smed bare en butikssvend her fra byen ud på gaden, og dette af ren vane; slagsmål kunne han ikke undvære, når han kom på værtshus. Måske var det hin aften, han traf sin afgørende beslutning, og da måtte han vel have sagt til sig selv