hjerte bankede af glæde i takt med stortrommen. Det allerbedste var, at jeg delte øjeblikket med mine to bedste venner. Det var meget sjovere, end hvis Banana og jeg havde gjort det alene.
”Se, der er dommerbordet!” sagde Isabel og pegede hen mod en tribune, der var pyntet med påtrykte hundepoter, hvor der stod hundekennelen kærlige hjem.
Sadie puffede til mig.
”Er du klar?” sagde hun.
”Til hvad?” spurgte jeg.
Hun stak hånden ned i sin kjolelomme og trak Bananas pibedyr frem.
”Til hendes talent,” sagde hun. ”Det er Bananas sødeste talent.”
Sadie rakte mig legetøjet. Jeg tøvede et kort øjeblik, før jeg tilbød hende Bananas snor.