Og køkkenet var stadig lige lavloftet og lågerne lige blå – og bag dem tryghed på hver en hylde, men der var også et eller andet fremmed i luften. En stum mislyd, en knirken, som ikke kunne høres.
Astrid havde været akkurat, som hun plejede. Det var kombinationen af Jonas’ mangel på glæde og Jørgens alvorsfulde og bekymringstunge blikke, der havde trykket stemningen.
Hun havde forsøgt at optræde helt normalt over for Jonas, ja, over for dem alle tre, men de vidste udmærket godt, at alt ikke var helt normalt denne gang. Hun var fanget i en tilsyneladende endeløs kæde af begivenheder, der krævede hende hundrede procent. Jonas var fanget på fersk gerning i en sportsbutik.