Vi har ikke set hinanden i tredive år.“
„Hvor ærgerligt,“ sagde Milena.
„Ja. Han var virkelig sød over for mig, da jeg var barn. Men han var så anderledes end min far. Så nu fortryder jeg måske lidt, at jeg ikke forsøgte at lære ham bedre at kende.“
Otto så eftertænksom ud.
„Var han gift, din farbror?“
„Ikke det jeg ved af.“
„Børn.“
„Nej. Ingen.“
„Og din far, var han hans eneste søskende?“
Sally nikkede. Otto løftede sit vinglas igen.
„Så er der bare tilbage at sige tillykke. Du må jo så være den eneste arving.