Den fattige Eva Berger får et job som statist i en film, der bliver instrueret af den berømte Frank Tornau. Under optagelserne går der ild i hendes kjole, og selvom Frank hurtigt får slukket ilden, når Eva at bryde ud i en så sønderrivende rædsel, at det vækker Franks opmærksomhed — og nysgerrighed. Han tilbyder at køre hende hjem med det formål at udfritte hende og finde frem til den begivenhed i hendes fortid, som er årsag til den slags rædsel. Eva udleverer dog ikke sin fortid til en fremmed, og Frank må gribe til desperate metoder for at få sin vilje — koste hvad det vil.
Romanen udkom første gang i 1963.
Willy Corsari (1897–1998) er den hollandske skuespiller, forfatter og komponist, Wilhelmina Angela Schmidts, kunstner— og pennenavn. Corsari blev kendt som den hollandske Agatha Christie på grund af sin enorme popularitet inden for den klassiske krimigenre. Hun fik sin litterære debut i 1927 og udgav siden (og helt frem til begyndelsen af 1970’erne) en lang række romaner, som er blevet oversat til adskillige sprog og hyldet verden over.