tanker. Men min far plejede at sige til mig: Du er, hvad du gør. Ikke de ting, du tænker, ikke engang de ting, du siger, du vil gøre, men de ting, du faktisk gør. Hvis man er blevet mor til et handicappet barn og vågner fortvivlet midt om natten og tænker på at gå sin vej eller noget endnu mørkere, hvis bare mit barn var død i stedet for det her, og man alligevel står op om morgenen og elsker og passer det barn – så er det sådan, man er. Man er en mor, der står op om morgenen og elsker og passer sit barn.