Det var tydeligt at se, hvem der var indlagt, og hvem, der var besøgende. Dem, der kom ude fra byen havde glød i kinderne og spørgende blikke, en umiddelbar nysgerrighed, en vilje til at finde vej. De kiggede på skilte og pegede på pile på væggene, men de gik afmålt, som om de frygtede, at det at gå på det samme linoleumsgulv som de indlagte kunne smitte dem. De kom med luft omkring sig og åbenstående sommerjakker, med blomsterbuketter og talte for højt. De havde ikke nedjusteret deres stemmer til det hviskende hospitalsleje. Der var en mildhed over dem, som ingen af os, der var indlagt, havde. Ved os var der noget truende.