Toget ankom. Tre hænder vinkede vildt fra et vindue, og Georg udstødte et råb af fryd.
“Julian! Dick! Anne! Endelig er I her.”
De tre børn væltede ud af deres vogn. Julian råbte til en drager.
“Vores tasker er i bagagevognen. Hej, Georg! Hvordan går det? Du er vokset!”
Det var de alle sammen. De var alle sammen blevet et år ældre og et år højere, end de havde været, da de havde deres spændende oplevelser på Kirrinøen. Selv Anne, den yngste, virkede ikke så lille nu. Hun kastede sig om halsen på Georg, så hun næsten væltede hende, og så faldt hun ned på knæ ved siden af Timothy, der var helt vild af glæde over at se sine tre venner.
Der var en afsindig larm. De råbte alle sammen deres nyheder i munden på hinanden, og Timothy gøede uden stop.
“Vi troede aldrig, toget ville nå frem!”