Båden snurrede tre fire gange rundt og var fyldt med vand lige til randen, den måtte synke; tinsoldaten stod i vand til halsen, og dybere og dybere sank båden; mere og mere løste papiret sig op; nu gik vandet over soldatens hoved, – da tænkte han på den lille, nydelige danserinde, som han aldrig mere skulle få at se; og det klang for tinsoldatens øre: