Jacob Ha, ha, ha, ha, ha, ha. Min bror må vel være en meget lærd mand, men også en stor tosse.
Nille Din vanartige skælm! Kalder du din bror en tosse?
Jacob Jeg véd ikke hvad jeg skal kalde sådant, morlille. Det regner så det hælder ned, og han lader mig gå med kappen på armen efter sig.
Jeppe Kunne du da ikke have været så artig at have sagt, ‘Månsør, det regner, vil ikke Månsør tage kappen på?’
Jacob Mig synes det var meget underligt, farlille, at jeg skulle sige til den person som forældre har kostet så mange penge på at lære visdom og artighed, når der falder sådan regn på ham at han bliver våd ind til skjorten: ‘Det regner, Månsør, vil han ikke tage kappen på?’ Han havde jo ikke fornøden min varsel. Regnen kunne jo nok vare ham derom.
Jeppe Gik du da og bar kappen den hele vej på armen?
Jacob Nej, mare gjorde jeg ikke. Jeg svøbte mig smukt i kappen, og derfor er mine klæder ganske tørre. Det forstod jeg bedre, endskønt jeg ikke har sat mange penge til på at lære visdom. Jeg begreb straks det, endskønt jeg kender ikke en latine bogstav.