Fem minutter før løbets start tog jeg min HANS-krave, hjelm og handsker på. Det var dejligt at komme ind i bilen og nyde roen. Døren stod på klem, og de mange teknikere og mekanikere begyndte at trække væk fra min og de andres biler. Langsomt blev griden ryddet.
Jeg var endelig alene og kunne koncentrere mig om det, alt handlede om. At sidde i en racerbil med styrthjelm på, fastspændt til et sæde, der er støbt til min krop, spændt fast med seks-punktsele og iført brandhæmmende tøj fra top til tå er noget af det bedste, der findes. Det byggede sig op inden i mig. Jeg registrerede de fyldte tribuner. 90.000 mennesker omsluttede banen, der var noget helt specielt, især for os, der bar Audis fire ringe på vores dragter. Vi var ikke elsket af alle derude i skoven på Hockenheim. Sådan måtte det være, når vi opholdt os i Mercedes-land, hjemmebanen for vores ultimative fjende i DTM-serien. Barcelona mod Real Madrid på fire hjul.