Man skal benytte de stærke Drifter, der nu begynde at dæmre (la sensibilité naissante), til at vække Følelser for andre Mennesker, — Medlidenhed, Mildhed, Ædelmodighed. Ungdommen er — i Modsætning til Barndommen — den rette Tid for disse Følelsers Opstaaen. I Stedet for at lade det vaagnende Kønsinstinkt gaa lige mod sit Maal, leder man den Sindsbevægelse, det vækker, mod Menneskenes Glæder og Sorger, og lærer den Unge at glemme sig selv over Andre. Naar Rousseau opfattede Medlidenheden som en Overstrømmen og Forlængelse af Selvopholdelsestrangen (amour de soi), saa se vi nu her, hvorledes Kønsinstinktet — i dets første vage Rørelser — bliver et vigtigt Moment ved denne Udvikling. Rousseau vil her paa en Gang opnaa to Ting: Menneskelighedsfølelsernes Udvikling og selve Kønsinstinktets Harmoniserin