bookmate game
da
Books
Henrik Enegaard Skaanderup

Slået hjem

  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    Det, der står tydeligst, og som kom til at præge mig overordentlig meget mange måneder frem, var, at Jesper introducerede udtrykket „den gode historie“. „Du er så god en kommunikator – og du brænder så meget for at fortælle,“ sagde han, „at du skal hen, hvor der er en historie at fortælle. Et sted med en fortælling, som du kan formidle og give mening for mange.“
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    Samtidig sagde Svend Pedersen, at jeg ikke skulle tage det første det bedste job, jeg fik tilbudt. „Når det rigtige job kommer,“ sagde han på et tidspunkt i samtalen, „så ved du det i maven med det samme.“
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    Noget af det, jeg særlig bed mærke i, var, at Svend beskrev søgeprocessen som en konstant gentagelse af målsøgning, målfastsættelse, afventning, skuffelse eller lettelse og ny målsøgning. „Det er en del af processen,“ sagde han, „at søge efter et job, få det i sigte og gå efter det – uanset hvor skørt eller skævt det er – ikke at få det eller selv finde ud af, at det ikke skal være det, og så søge videre og få øje på næste mulighed.“
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    En anden ting, han lærte mig på det første møde, var 5/15/80-reglen. Den hentyder til det faktum, at ledige stillinger på leder- og toplederniveau i dag kun i 5 % af tilfældene annonceres i aviser eller på nettet, 15 % formidles diskret via headhuntere, og de resterende 80 % af stillingerne nås alene via beslutningstagerne i toppen af dansk erhvervsliv – direktører, bestyrelsesformænd mv. 95 % af alle ledige lederstillinger kommer altså aldrig til offentlighedens kendskab, og kun ved personlige møder under fire øjne – de såkaldte netværkssamtaler – kan man få headhuntere, direktører og bestyrelsesformænd i tale og komme „top of mind“ i bestræbelserne på at komme i betragtning, når et lederjob skal besættes.
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    det tidspunkt vidste jeg ikke, at dette blot var den første notesbog af i alt to, og at jeg skulle komme til at skrive navn og dato på 174 forskellige netværkspersoner, før jeg endelig fik mit næste job.
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    Én blandt mange ting, som jeg fæstede mig ved, var, at Kim ganske klogt bemærkede, at godt nok er der ønskejob og ønskejobprofiler, men de skal jo også findes i reelle, eksisterende virksomheder. Derfor sagde han, at en god øvelse var at læse sig igennem top-100 over virksomheder i Danmark og danne sig et billede af, hvilke selskaber man fandt spændende og tiltalende og gerne ville være en del af.
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    „Du har ryggen mod muren nu,“ sagde han og tilføjede med et smil: „Så der er kun én vej, og det er frem!“
  • Kasper Porsmose Hanssonhas quoted6 years ago
    „Tegn en lille 2 x 2-matrix,“ sagde Michael, „med de fire emner: Hvad er jeg god til? Hvad gør mig glad? Hvad er jeg ikke så god til? Og hvad gør mig ikke glad? Og forsøg så at tænke din karriere gennem og måske især det sidste job, og skriv de ting op, som falder dig ind. Skal du være lykkelig i dit nye job, så søg efter noget, som du er god til, og som også gør dig glad.“
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)