Den hun er

Med års mellemrum havde vi mødt hinanden ved et middagsselskab her og dér, men hver gang havde hun virket vred og afvisende, over for alle, men især mig, syntes jeg og brugte det som undskyldning for også at holde mig væk de sidste år, hun boede hjemme, mere og mere hjælpeløs og fortvivlet, til hun endelig med gode kollegers hjælp og indflydelse fik sit ønske om at komme på plejehjem opfyldt.

Jeg havde lyst til at falde på knæ, lægge hovedet i hendes skød, som jeg havde gjort det til en fest på skolen engang.

Der skete noget i hendes øjne.