«En ung dame har nærmet sig den støjende flok. Med lette skridt har hun banet sig vej, uden at skænke optøjerne i gaden mere end en halvt nysgerrig, halvt ligegyldig interesse. Først da hun er lige ud for Ulf Ljotsson, hvis stemme hun ikke har kendt, får hun øje på hans ansigt — og standser med et. Der går et ryk igennem hende. En underlig spændt, sitrende lammelse bemægtiger sig hendes lemmer. Og imens han svingende og dinglende synger verset til ende, står hun og ser på ham med store øjne — der er så brune, at de på afstand forekommer sorte.»
Úlfur Ljotsson er en ung og lidenskabelig mand, der aldrig kan finde ro. Hans rodløshed og druk fører til stor sorg for hans far, og den unge pige, der elsker ham, bliver igen og igen såret af den fandenivoldske unge mand.
Gunnar Gunnarsson (1889–1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne «Borgslægtens historie», «Kirken på bjerget» og “Svartfugl”. Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.
